Makabert: Kanibaler i børnehave

Jeg bliver aldrig træt af at sælge, og jeg gør det også overfor familien (åh nej).

Et eksempel på denne nådesløst sælger-helge-agtige opførsel?

Nemt…

Her forleden talte jeg med vores yngste søn Thor om det fortræffelige ved at komme i børnehave for at møde de andre børn. Han strittede hårdt imod med argumenter så gammelkloge, at jeg havde svært ved at følge med, men nu er jeg så heller ikke gammelklog - jeg er bare gammel. Anyway, det var tydeligt at han ikke havde det samme incitament for at komme i børnehave, som jeg havde for at slippe for entreprisen med at underholde en knøs på 4,5 imens jeg byggede e-maillampagner. Men midt i min salgstale afbrød han mig, blot for SELV at levere argumentet til at ende dem alle.

= = =

»Nåja, Morten...«

(Han kalder mig ikke FAR mere, for lige nu er MORTEN hans buzz-word.)

»…jeg vil gerne i børnehave, for Emil har jo fødselsdag, så vi skal have menneskekage«.

= = =

Menneskekage?

Et kort øjeblik passerede livet revy, og jeg begyndte at forestille mig min søn som en moderne udgave af Hannibal Lecter, der i klassikeren »Silence of the Lambs« ringer til Clarise Starling og siger…

»I’m having an old friend for dinner«.

Hvorefter man jo godt ved, hvad klokken har slået for den (iøvrigt usympatiske) person, han forfølger og har tænkt sig at æde.

Men altså…

Det kan jo ikke helt passe, at de laver den slags i børnehaven (selvom det ville give masser af føde til underholdende nyhedsbreve), og efter lidt nærmere granskning viste det sig, at menneskekage i virkeligheden bare var hans opfattelse af… kagemand. Da jeg var færdig med at hulke af grin og tørre en hel mundfuld kaffe op fra gulvet, slog det mig, hvor sigede den lille misforståelse var i forhold til netop det, jeg arbejder med lige nu, for jeg skal igang med at sælge online-kurser i en branche, hvor der ikke er ret mange andre spillere, men hvor vi til gengæld kun har vores egne vage antagelser om, hvad der vil fange målgruppens opmærksomhed – antagelser, der er baseret på anekdoter og ikke skalérbare erfaringer. Og med »ikke skalérbare erfaringer« mener jeg at du ikke kan regne med, at hele markedet vil reagere på de samme triggers, som nogle få i din omgangskreds af venner og bekendte gør.

Du er nødt til at dykke dybere.

Og det gør vi så med surveys forklædt som en smart udtænkt quiz.

For hvis du vil sælge en kagemand men i stedet menneskekage, så er det ikke sikkert, at du rammer bulls eye, når du skal sælge dit produkt.

Og får du ikke solgt dit produkt?

Så er det værdiløst.

Og her kommer vi så til dagens sidste menneskeka… øh, kagemand.

Hver måned bager jeg en stor og nærende en af slagsen – i form af et printet månedsbrev fyldt med brændstof til dine emails, og deadline for at få december-nummeret slutter i morgen klokken midnat.

Kræv din bid af kagen her:

FEARLESS >

(Kun for læsere af mine daglige emails > )


Morten Spindler

 

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.