Vi gjorde det sku...

I 2019 har jeg været med i flere projekter, som gik op i hat og briller.

Fælles for dem alle?

Var at jeg drejede om på hælen og spurgte mig selv:

Hvad har vi ellers gang i?

Og heldigvis har vi haft gang i mange andre projekter, som er gået over al forventning, jeg kan for eksempel nævne at min kvinde (Tanja) har fordoblet omsætningen på sin yogauddannelse fra 620.000 til 1.240.000 – nærmest med et pennestrøg... Vi besluttede at intensivere uddannelsesforløbet fra 9 måneder til 4,5 måneder. Det betød, at hun kan køre 2 forløb om året, hvilket sådan set er fint nok, bortset fra, at det førhen tog cirka 9 måneder at sælge alle 20 pladser på eet.

Så opgaven var at sælge dobbelt så mange pladser og at sælge dem dobbelt så hurtigt som vi plejer.

Det lykkedes første gang vi prøvede, og det ser ud som om, at det ikke bliver sværere fremover.

Folk står faktisk i kø...

Anyway, et andet projekt jeg måske er næsten lige så stolt af?

Team Trees.

Du ved, youtuberen Mister Beast's udfordring med at plante 20 millioner træer inden 2020... Den er lykkedes, og det ser ud som om at tempoet er gået OP, efter tælleren har ramt de 20 mio som var målet. Efter at jeg skrev om projektet i november har mine læsere og jeg tilsammen doneret i nærheden af 1.000 træer.

Alt sammen små skridt, ja.

Men et skridt i den rigtige retning, sy's jeg.

For om ganske få år skal vi have vendt klimaforandringerne om.

Hvis vi skulle gøre det med træplantning alene, så har forskerne regnet ud, at det ville kræve mindst 60.000 gange så mange træer, som Mister Beast har onduleret med projekt Team Trees.

Men der skal også gøres andet.

Dette var første skridt.

Så...

Hvad kan vi ellers gøre?

For 3 år siden besluttede vi at investere vores fælles ressourcer – Tanjas opsparing og de penge vi kan tjene med mine evner som e-mailmarkedsfører... i et næsten C02-neutralt hjem, der bliver opvarmet med et jordvarmeanlæg, der kun bruger strøm til at sende væske rundt i rørene. En stor del af strømmen får vi fra et effektivt solcelleanlæg og vi køber KUN strøm fra vindmøller. Det vil sige... NUL fossile brændstoffer futter op i luften i vores hjem.

Mere...

Så snart vi kan komme afsted med det (uden at gå rabundus i værditab) vil vi omskifte vores benzin-biler til moderne el-biler, og selvom dystre forskningstal fra Tyskland siger, at elbiler ikke er så stuerene når det kommer til C02, så forholder det sig helt anderledes i DK, hvor man ikke fyrer med kul og hvor man kan købe el 'direkte' fra vindmøller.

Vi spiser også mindre og mindre oksekød og vælger kylling i stedet.

Vi flyver aldrig mere, unless at the uttermost end of need.

Men selv til USA kan man jo komme med båd, sådan som Greta Thunberg så heroisk har vist os.

Siger jeg alt det for at inspirere dig eller bare for at prale?

Det må du selv vurdere, men her vil jeg slutte mit klima-RANT med at gensende dig linket til Team Trees i håbet om, at du donerer et par dollars til en bedre fremtid.

https://teamtrees.org/

 

 (Kun for læsere af mine daglige emails >)

 

 

 

Morten Spindler

 

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.