Spørgetime med menneskets bedste ven

I søndagens tidlige aftenmørke gik jeg tur med vores kulsorte, svenske laphund, der er god som dagen er kort.

Normalt har jeg ret let ved at styre ham, men på turen mødte vi en anden hundelufter, og imens de 2 hunde legede, blev snorene filtret samme og der føg forskellige kommandoer igennem luften fra yours unholy og den anden hunds menneske, og i sådan en situation skal der forbløffende lidt til at forvirre Tjalfe, således at de kommandoer han får, ganske enkelt ikke giver mening.

Når han er viklet ind i 2 hundesnore, og en anden mand siger »på plads« imens far her råber »SIT« og en dejlig tæve i løbetid råber »kom og tag mig«, så bliver en teenager altså bare forvirret.

På samme måde bliver din læser forvirret, når hun ikke helt forstår sammenhængen imellem den historie du fortæller og det det du gerne vil have hende til at gøre… Dit call-to-action.

Det er ikke nok, at du kan skrive en underholdende historie.

Heller ikke at den bliver læst.

Hvis du skal sætte din bedste pote forrest, så skal pointen hænge sammen med dit Call-to-Action.

 (Kun for læsere af mine daglige emails >)

Morten Spindler