Derfor sælger Karin ikke et klap med sine emails

I dag havde jeg en en af de samtaler, som jeg elsker allermest...

Nemlig første gang, jeg fortæller en læser, om en af de mest almindelige fejl, som LANGT de fleste danske e-mailmarkedsførere begår.

Og de begår den fordi der er et meget stejlt heiraki indenfor GRU-ru'er på denne side af andedammen.

Og med det mener jeg, at hvis ...nogen-i-toppen... af branchen herhjemme har sagt, at du eksempelvis skal vente med at sælge, til du har skabt tillid imellem dig og din læser (hvilket er et grotesk vrangbillede, der i bedste fald er ubrugeligt, men i værste fald er skadeligt dine muligheder for salg – og i alle tilfælde er løgn), så gør alle i branchen sådan, og alle fortæller hinanden historien om, at det er sådan man skal gøre – selvom det generelt virker ret dårligt og OFTE kun virker, hvis du er den førende i din branche.

Hvorfor virker det (generelt) kun, hvis du er den førende i branchen?

Fordi, hvis du er Dan Kennedy, kan du gøre næsten, hvad der passer dig – og alligevel sælge mange kurser, der lærer dig at sælge kurser om at sælge kurser. Når jeg nævner HAM som eksempel, er det fordi han netop IKKE er fra Danmark og IKKE sælger bullshit-idéer, der KUN virker for GRU-ru'er.

Anyway, tilbage til samtalen jeg havde i dag.

Og til den fejl, som Karin begik.

Hun havde sendt mig 13 emails, som folk får, når de skriver sig op via hjemmesiden, og der var rigtig mange gode elementer i dem.

Men hvis hun ikke på forhånd havde fortalt mig, at de ikke sælger en tøddel, så havde jeg været villig til at vædde en pæn sum penge (well, jeg vædder aldrig, men teoretisk set) på, at hun lige så godt kunne have skrevet budskabet som grafitti på toilettet i en sydtysk motorvejscafé.

En historie lang, jeg ville have gættet, at den ikke solgte en rygende hattefis.

Men jeg fik jo så aldrig lov at gætte.

For Karin havde allerede fortalt mig, at de ikke solgte, og det var derfor, hun gerne ville tale med mig, og heldigvis jeg så sikker, som jeg kan være på noget, at hun nu får løst det primære problem, som forhindrer salget.

Og hvad var så problemet?

Well, hun fortalte en supergod og relevant historie, som ramte hovedet på sømmet i læserens smerte, og derefter forstærkede hun endda smerten. Men da hun så kom til forløsningen, gik det galt, og i stedet for at gøre læseren sulten på at købe løsningen, amputerede hun det momentum, hun lige havde opbygget.

Og for hver email, blev det hele værre.

Den fejl hun begik, lærer jeg dig på side 27 i min fearless håndbog med det dybt debile navn:

ENKYKLOPÆDIETIKON.

Du får den med dit første nummer af månedsbrevet:

Fearless Email Rampage

– that is, når du bestiller din billet senest 10. februar.

Detaljer her:

(Kun for læsere af mine daglige emails >)

Morten Spindler