Min hemmelige Million Dollar Baby...

20200217

Bag mig på en hylde står en bog og putter sig imellem metervis af bøger om copywriting, markedsføring, salgspsykologi og meget andet. Jeg har haft den siden jeg var en ung mand, så den er på ingen måde fyldestgørende længere, men dengang var den et komplet opslagsværk over alle Clint Eastwoods film.

Ja, jeg er fan.

Bogen dækker alt fra de første spæde biroller i 50'erne, for eksempel gyserfilmen Tarantula om en gigantisk edderkopper – en film, der i dag ville få de fleste til at trække overbærende på smilebåndet på grund af de håbløst forældede filmeffekter – men dengang fik folk til at skide grønne grise af skræk... Jeg husker at have set den sammen med min fars fætter som en ung knægt på besøg i Kjøwenhavnersnudestrup i halvfjerserne, hvor det stadig var tåleligt. I bogen er også alt om Clints mange Spaghettiwesterns, Dirty Harry og en af mine helt store favoritter iblandt film nogensinde, nemlig clint-eastwood-one-liner-legenden:

Heartbreak Ridge (på dansk: Elitesoldaten)

En anden af mine favoritter blandt de mere dystre film, som IKKE er i min bog (The Films of Clint Eastwood) er Million Dollar Baby fra 2004, hvor han spiller en boksetræner, der (imod sine principper) påtager sig at træne en kvindelig bokser.

Selve historien har dog ingen relevans for mit ærinde i dag.

Og så alligevel.

Titlen på filmen minder mig om, at jeg har solgt for millioner af kroner med den metode, som jeg viser dig i min nye EMAIL copywriters JETPACK #01, som du kan købe i resten af februar, medmindre jeg får udsolgt inden da... en del af pakken er nemlig månedsbrev nr. 9 fra 2016, og jeg har en lille stak liggende fra dengang, men hvis de bliver udsolgt, stopper jeg salget for denne gang.

Så bliver jeg ganske vist ikke millionær af at sælge dem.

Men du kan faktisk blive det af at implementere det du lærer, når du vel at mærke springer på mit tilbud før det er for sent. Det vil dog – for de fleste – kræve adskillige års hårdt arbejde at sælge for millioner (det gorde det for mig), men det KAN lade sig gøre.

Uanset hvad, så er din investering så lille, at det skulle undre mig, om du ikke kan tjene den hjem ved at sende en enkelt mail til din liste, igen... hvis du altså har et produkt og en liste.

Anyway.

A little less conversation, a little more action, som den gamle snut Elvis ville have sunget.

 

LINK >

(Kun for læsere af mine daglige emails >)

 

 

Morten Spindler

 

 

PS. Der er også en 'hemmelig' forbindelse imellem filmen og mit tilbud... En forbindelse, som med sikkerhed er ganske profitabel at kende. Køber du mit JETPACK, så vil du forstå, hvad jeg taler om efter 5 minutters læsning af det månedsbrev, som er bærende kraft i tilbuddet. Hvis du derimod ikke kan mønstre 311,75 (eller af en eller anden uransalig årsag ikke ØNSKER at investere i dig selv), så vil den hemmelighed gå med mig i graven om cirka 98 år, plus-minus.


Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.