Hvordan jeg skrev mit første magasin med een finger, og hvordan du kan gøre det samme

Lad mig fortælle dig historien om, da jeg var en ung fyr med masser af hår og krudt i anderumpen, sådan helt bogstaveligt faktisk… Jeg havde sat mit hår som Elvis (med brylecreme og anderumpe), og en overgang fik jeg det endog farvet sort som kongen og natten selv. Nutildags med vigende hårpragt, ville det nok være en kende komisk at prøve på den slags tricks, men dengang var jeg stolt af min frits.

Anyway, i den sidste halvdel af min karriere som teen, var jeg blevet en kende pjattet med datidens store britiske rock ‘n’ roll idol, Shakin’ Stevens.

Derfor besluttede jeg mig for at starte en fan klub og udgive et magasin – inspireret af en Elvis-klub, jeg selv var medlem af. Mine forældre rystede nok lidt på hovedet af mig, men der gik ikke ret lang tid før deres smørede grin stivnede, for jeg fik kontakt til folk som kunne skaffe fotos og historier om ham, og snart blev jeg omdrejningspunkt for en masse aktiviteter relateret til hans musik.

Jeg nåede at udgive 31 magasiner (!) om Shakin' Stevens, som typisk udkom hver anden måned, så eventyret varede en del år, kan du nok forstå...

Men hvis vi lige dvæler lidt ved det FØRSTE af de magasiner...

Da jeg skrev det, havde jeg næsten ingen viden om ham.

Kun meget få kontakter.

Og værktøjer?

Tja, jeg havdee min fars gamle hakkebræt af en skrivemaskine.

Og jeg havde min højre arm i gips.

Men jeg var jo 15-16 år, og havde svært ved at forestille mig, at noget kunne stoppe mig, og derfor VAR der ikke noget, som kunne stoppe mig.

Jeg satte papir i skrivemaskinen med venstre hånd.

Skrev med een finger på venstre hånd i smalle spalter og klippede møjsommeligt spalterne ud, hvorefter jeg monterede det hele op på A4-ark sammen med billeder, og fik det produceret hos det lokale bogtrykkeri, hvor jeg senere fik læreplads som grafiker – formentlig godt hjulpet af, at de kunne SE min kreativitat, ildhu og iværksætterånd.

På et tidspunkt havde jeg over 100 medlemmer, der betalte mig penge for at modtage det magasin hver anden måned.

Forestil dig lige det.

En 15-16 årig knægt, der udgiver et betalt magasin om et af sine idioler.

Spol så tilbage til nutiden og se, hvor hvor mange mennesker, der er skrækslagne for st gå igang med at bygge et produkt og en liste og skrive til dem for at sælge det - på trods af at teknologien har gjort det 100.000 gange lettere.

Så moralen i historien?

Du mangler ikke muligheder.

Eller viljestyrke.

Du mangler handling.

Det er ikke dit job eller dine børn eller din kæreste/ægtefælle

Eller vennerne.

Eller noget andet, som stopper – eller starter – din drøm.

Det er dig.

Da jeg var dreng, var jeg så heldig at have en offentligt lønnet mentor, nemlig min klasselærer, Niels Winther. Han så potentialet i mig og anbragte små frø, som jeg vandede og plejede.

Han lærte mig ikke at skrive.

Han lærte mig principper for kommunikation og opmuntrede mig til at gå igang.

Det kunne blive også blive min rolle i dit liv, med det lille tvist, at jeg godt kan lære dig at skrive, men det er stadig DIG, som skal have fingrende til tastaturet - og at det er DIG som betaler mig lidt penge for opgaven (ikke de offentlige).

Men princioperne er de samme.

Og du finder startknappen her:

FEARLESS >

(Kun for læsere af mine daglige emails.)

 Morten Spindler