Bulls eye tips til e-mailmarketing

En af de mest profitable lektioner, jeg har lært igennem 10 års arbejde med at hjælpe (bogstaveligt talt) hundredevis af e-mailmarkedsførere med deres email automations, er SIMPELT næsten altid vinder over KOMPLICERET.

Her er hvad jeg mener...

Du kan sagtens tjene penge med komplekse funnels, hvor folk bliver præsenteret for tilbud, der er automatisk segmenteret efter hvad de har klikket på og duftet til og tisset op ad...

Men tidsforbruget står næsten aldrig mål med gevinsten.

Især ikke, hvis du er en mindre virksomhed med begrænset tid og begrænsede ressourcer.

Et eksempel.

Lige nu bygger jeg en salgstragt for et online-forløb, som gerne skulle give en pæn skilling til min pension, for selvom jeg kun er 52, så agter jeg at drosle ned, når vi kommer hen omkring år 2070, og så vil det jo være dejligt, hvis der står lidt kroner på bogen, ikke sandt?

Når jeg bygger markedsføringen op, så har jeg fokus på de ting, som giver afkast med lavest mulige indsats.

Ikke fordi jeg er doven af natur.

Det er jeg ikke.

Men fordi jeg er doven af princip.

Det er nemlig dumt at knokle en hel dag for at tjene (eller spare) 5.000 kroner, hvis du kan tjene 33.000 på en enkelt dags arbejde. Selv har jeg ikke mange af den slags dage, men min kvinde har på et sløvt år 20 dage, hvor hun tjener 33.000 og på et godt år 40 dage… Alligevel kan vi ind imellem tage os selv i at sætte hende til at knokle med regnskab, som vi ellers kunne købe for peanuts ved en ekstern konsulent. Altså peanuts i forhold til, hvor meget Tanja er i stand til at tjene, når hun gør det, hun er allerbedst til.

På samme måde oplever jeg folk sidde om fumle rundt med petitesser, som ikke flytter nålen i deres forretning, i stedet for at gøre det der rykker.

I mit kommende månedsbrev giver jeg dig nogle af mine bedste tips til at bygge email automations, der rammer plet (læs: skruer gode penge ud af din liste) uden at dræne dig for energi.

Selvfølgelig kun, hvis der er et marked for det du sælger.

Du ser detaljer og tegner dit abonnement her:

FEARLESS >

(Kun for læsere af mine daglige emails.)

 

 Morten Spindler


Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.