En helt ny måde at se dine kunder på

Et af de allerbedste albums fra Allan Olsen hedder noget så løjerligt som Jøvt. Albummet er SÅ vellykket og hænger sammen på en måde, som de færreste albums fra hans side. Jeg er vild med hans musik, men han har lavet flere albums, hvor jeg ikke føler den samme harmoni, som Jøvt leverer.

Fra start til slut er du indfanget i hans Nordjyske univers, og hvis du ellers kan dechifrere de – til tider ganske skævvredne – sætninger på Danmarks måske mest forkortede (ja, næsten afstumpede) dialekt, så får du en vidunderlig oplevelse af melodier, harmonier og finurlige tekster med Allans helt unikke måde at fortælle historier, der tager dig i hånden og leder dig igennem et harskt landskab af oplevelser, tanker og ja, værdifulde lektioner, hvis du ellers vil SE.

Hør for eksempelI sangen om det blo' hus (Det blå hus er et bordel), som pludselig blev beboet af nogele kvindfolk og en slovener.

I sangen fortæller han, hvordan folk i byen har fået en helt ny måde at bevæge sig på, når de går forbi det blå hus, hvor man demonstrativt går forbi, men alligevel ikke helt kan lade være med at skæve derind.

Jeg kom i et flash til at tænke på den sang, da jeg stod med et bjerg af unødvendige fornødenheder i den (på grund af du-ved-nok-hvilken-virus) kunstigt forlængede kø i Bilka...

En mand, jeg kender og har handlet ved igennem årene ...(ingen navne nævnt, ingen trådt over fingrene)... stod og lagde varer på båndet, og da han var klar til at tage en plastikpose til at hælde sine varer ned i efter købet, ja, så slikkede han sådan lidt automatisk på sin finger, for bedre at kunne få poserne til at slippe hinanden. Og lidt efter gjorde han det samme, da ekspedienten havde haft posen i klør fem og scannet stregkoden.

For nogle måneder siden ville jeg have tænkt, at det var klamt, og glemt det 30 sekunder senere.

Men pludselig er der kommet en ny måde at betragte sine medmennesker på.

Hvem passer på, og hvem gør ikke.

Som ægteparret ved indgangen, der nonchalant spadserede forbi vi andre, som pænt stod i kø for at få afsprittet hænderne.

Det ragede dem en høstblomst.

Og sådan er vi forskellige allesammen.

Jeg skriver ikke det her for at hidkalde dom eller hævn over folk, der tænker anderledes end mig. Jeg skriver det for at invitere dig til at tænke over forskelligheden af dine læsere og kunder, og hvordan du kan tale til dem alle, uden at det hele bliver en omgang generiske genereliteter, men derimod skriver meget konkrete emails til de enkelte læser- og bevidsthedstyper...

Med læsertyper mener jeg, at dine læsere har (meget) forskellige holdninger og måder at tænke på.

Med bevidsthedstyper mener jeg, at der er (gigantisk) forskel på, hvor bevidste de er omkring det problem, som dit produkt løser.

Any-which-way, i mit 10. månedsbrev fra august 2016 lærer jeg dig, hvordan jeg har udnyttet de forskelle til at sælge mere i forskellige brancher, og hvordan du kan gøre det samme.

Sidste frist er midnat i aften.

Derefter kan du kigge i vejviseren (som ikke længere udkommer).

JETPACK # 2 >

FEARLESS >

 (Kun for læsere af mine daglige emails.)

 Morten Spindler