Hvordan japanske og indiske igangsættere får mere tid end andre

Der var en gang en dreng, som havde et idol, de kaldte »kongen af rock 'n' roll«. Drengen blev sågar kaldt Elvis, når han tog sin guitar med i skole og spillede for kammeraterne i frikvarterene.

Da jeg blev lidt ældre, bemærkede jeg, at min store hero dyrkede karate og at hans scenedragter og bevægelser var inspireret af den japanske kampkunst. Det satte min hjernes retikulære aktiveringssystem i gang, og en dag, da jeg kørte i min bil fra Åsum på vej til Odense centrum, bemærkede jeg et skilt på en lygtepæl, hvor der stod:

= = =

SHOTOKAN KARATE begynderhold. Få en prøvetime.

= = =

Og sådan blev det.

Jeg fik en prøvetime, og blev fuldstændig opslugt af den form for sport, hvor man nok var sammen med andre mennesker, men dybest set kom for at træne sig selv og vinde over sig selv.

Ikke for at fise rundt på en græsplæne og kappes om at sparke til en kugle af skind.

Eller endnu værre.

For at høvle rundt og kaste en lidt mindre bold mod et mål i en sportshal, der lugtede af sure underbukser.

Og heller ikke for at vinde over de andre karate-ka'er.

Kun for at forbedre sig selv og flytte sig lidt hver dag.

I loved it.

I de næste 4 år trænede jeg så intensivt og vedholdende, at jeg fik lov til at blive gradueret sortbælte lidt hurtigere, end man ellers kan opnå det. Ikke at det betød alverden for mig at komme i mål hurtigere end andre, men det var en KÆMPE sejr at få sin sorte klud med sit navn på japansk broderet i silke.

Efter 15 år tog jeg dog en pause, og da jeg for 5 år siden igen prøvede til, var det som om, jeg aldrig rigtig kunne genfinde den stormende kærlighed til sporten.

Der var stadig klimakser og gode dage.

Men for et par år siden trak jeg stikket og begyndte et helt nyt kapitel, som jeg glæder mig usigeligt til at udforske i de kommende årtier.

Jeg begyndte at dyrke yoga.

Karate sidder dog stadig på rygraden og giver mig en (ægte) tryghed. Skulle nogen overfalde mig eller nogen omkring mig, er jeg bedre udrustet til at modstå den slags udfordringer end de fleste andre.

Men fortæller jeg dig ikke det her, fordi jeg synes at du skal prøve japansk karate eller indisk yoga?

Nope, for selvom begge dele har givet mig fantastiske oplevelser og formentlig har næsten lige så stor gavnlig effekt på mit helbred og velbefindende som kaffe (hvilket siger en del), så er min agenda en anden, for lige nu kan du starte et nyt kapitel i dit liv, som potentielt har magten til at give dig mere tid til at dyrke den slags, som forlænger livet og forbedrer kvaliteten imens. Der er naturligvis ingen garantier, men jeg ved at det har haft den betydning for en god del af mine kunder og fearless-medlemmer.

Den ‘sport', jeg taler om, er dit eget online-kursus i Simplero.

Du kan (med en forholdsvis beskeden, men målrettet indsats) få dit sorte bælte i løbet af den næste måned.

Og apropros tryghed, så har jeg adskillige kunder, der har oplevet, at deres indtjening faktisk er blevet forbedret af Coronakrisen – netop fordi de allerede var igang med at sælge onlinekursus.

Simplero kører lige nu (for tredie gang) deres Course Launch Challenge, og du kan læse alt om det (og købe din plads) på mit affiliate-link herunder (aka: jeg tjener en skilling på det, hvis du køber – din investering er $100):

COURSE LAUNCH CHALLENGE >

FEARLESS >

(Kun for læsere af mine daglige emails.)

 

 Morten Spindler