Den mest malplacerede reklame i mands minde

Er der en ting, som jeg opfatter som fuldkommen tidsspilde, så er det minigolf.

Jeg har det svært nok med golf, men efter at have prøvet det for nogle år siden, kan jeg måske forstå, hvorfor nogen elsker gåturene i naturen og (med den rette træning), kan blive fascineret af, hvor god man kan blive til at få bolden op i nærheden af hullet.

Men minigolf?

Det er så komplet latterligt.

Jeg mener…

Med al den big-brother-teknologi som findes i dag, hvor du bare skal tænke på at sætte vand over til en ostemad, og HAPS, så bliver du indfanget af reklamer for ostehøvle, kaffemaskiner og gevaldig Gevalia, så burde det dog være muligt for dem at se, hvor meget jeg hader tanken om at bøffe rundt med en vindmølle i 1,5 time før jeg dræber nogen med min minigolf-kølle.

Men hvad sker der så i dag?

Jeg bliver præsenteret for en reklame for et mini-golf-spil til min iphone, hvor man nu kan sidde på sin røv og kede sig i stedet for (i det mindste) at gå rundt ude i naturne og kede sig.

Så la’ da’ vær’ med det der.

Men ak.

Det er jo ikke muligt at ramme plet hver gang.

Jeg har for eksempel også testet det ene dusin efter det andet (hvis ikke hundredevis) af idéer til email automations med det formål at skabe frådende fans’er og kunder i din butik ud af rå og friske nye læsere. Naturligvis har de ikke alle virket, og jeg for min part mener, at jeg har lært mindst lige så meget af dem, der floppede, som dem der solgte for millioner.

Senest floppede jeg med en julekalender-idé i december 2019, hvor jeg indledte et samarbejde med en person, der viste sig at have en langt mindre responsiv liste, end hun selv ville indrømme. Og så flopper man, uanset hvor god idéen er. Konceptet var heller ikke ‘rent’ nok til det marked, men du kan aldrig vide det med sikkerhed, før du har testet.

I mit næste månedsbrev giver jeg dig foder til at dyrke dine egne idéer og viser dig konkrete eksempler til inspiration.

Som vi allerede har konstateret, så er der ikke sikkerhed for at de frø af idéer, jeg kan så i din hjerne, vil give pote og gøre dig til dollar-kvillionær, men det er helt sikker, at du IKKE scorer mål, på de chancer du ikke tager.

Jeg ved ikke meget.

Men det ved jeg.

Anyway, du kan stadig nå at komme med.

fearless.mortenspindler.dk

 

 

FEARLESS >

(Kun for læsere af mine daglige emails.)

 

 Morten Spindler

 

 

 

- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.