En huletrold der krydser åbne sletter i dagslys
Det er sket nogle få gange i løbet af 18 måneder, at vores svenske laphund er stukket af, men jeg vil vurdere at den samlede tid, han har været væk fra vores matrikel eller uden for vores kontrol er i omegnen af 10 minutter.
Max.
Vi fanger ham som regel super hurtigt, og de seneste 6 måneder har han kun været væk i samlet 1-2 minutter.
Og i dag skete det, at han pludselig løb væk fra os imens vi puslede i forhaven.
Jeg løb straks efter ham, og da jeg stod på den anden side af haven og spejdede i max 30 sekunder, kom en genbo travende målrettet hen over fællesarealet.
Inden hun nåede frem, kunne jeg høre, at Tjalfe allerede var kommet tilbage til Tanja i den anden ende af haven.
Hele dramaet havde på det tidspunkt taget 2-3 minutter.
Måske 4.
Men ikke 5.
Jeg vendte om for at gå ind til vores – efterhånden ret velopdragne hund – igen.
Genboen gik dog helt hen til vores grund og berettede i en ganske fjendtlig tone:
= = =
Hallo, jeg er ved at være ret træt af at samle jeres hunds efterladenskaber op i min have.
= = =
Mja, hvis der er nogen, som skider i jeres have, så er det ikke vores hund, for han løber IKKE frit omkring.
Men jeg burde have vidst, at når man siger en sulten huletrold imod, så svarer det nogenlunde til at smide blod i sneen for at få et forfølgende ulvepak til at stoppe deres forehavende. Jeg vil skåne dig for den efterfølgende ordveksling, der formentlig betyder, at hun ikke kommer igen, og ikke har noget godt at sige om mig på generalforsamling i grundejerforeningen eller andre mørke kroge, hvor jeg bevidst aldrig kommer. Det der undrer mig mest, er at der findes mennesker, som starter med en negativ antagelse (om at en hund, der aldrig løber frit omkring 'adskillige gange' skulle have skidt i hendes have) og en agressiv attitude.
Hvis jeg nu havde været en af den slags sjæle, som tålmodigt lytter til trolde, så havde jeg sagt til hende:
Vil du vise mig, hvor han har skidt i dag, for HVIS han har, kan du umligt have nået at samle det op.
Bevares.
Det KAN da tænkes, at han er SPÆNET 3 huse væk for MED DET SAMME at prutte og så SPÆNE tilbage.
Jeg tvivler.
Men så er det med garntrisse også den eneste gang, det er sket, for de andre gange, hvor han er stukket af, har han slet ikke været ude af syne, og han er som regel løbet en anden vej.
Men her er årsagen til, at jeg fortæller dig den historie.
Hvis du ikke har mødt trolde i din markedsføring, så mister du lige nu bunker af grunker, der burde lande i dine lommer.
How come?
Fordi, når du gør dig umage for at skrive emails, der er mindre kedelige end gennemsnittet, så kommer de helt naturligt op af deres huller og begynder at hjemsøge dine indbakker.
Så det er et godt tegn.
Anyway, det er sent og i morgen vælter-jeg-mig-atter-en-trold.
Og dette er sidste chance for at købe sparring med mig i denne omgang:
FEARLESS >
(Kun for læsere af mine daglige emails.)
Morten Spindler
- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.
⇢ Skriv dig op til Morten Spindlers (No-BS) Daglige emails og ⇣
FÅ 1 GAVE-NUMMER AF
Fearless Email Warriors
DK's eneste magasin om
e-mailmarketing
Det koster dig kun din e-mailadresse
Special-nummer om at køre en profitabel Black Friday-kampagne efter den model, jeg har brugt for mig selv og for kunder.
Du kan altid afmelde dig.
Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895
–
Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.