Når opsparing er tosset

2 nektariner står og bliver gamle, og ingen vil spise dem, nu hvor de er overmodne og kødet er melet.

Det er, hvad der sker i en familie, der bor lige midt i overflodens smørhul (Danevang).

2 aftener forinden (hvor nektarinerne stadig var lækre of saftige) spurgte familiens 11-årige sangtalent, om hun måtte nappe sig en af dem som natmad, og der fik hun et skarpt nej… De skulle gemmes til i morgen, og desuden var det snyd, hvis hun fik og andre ikke fik. Se, nu vil jeg ikke hænge nogen ud, så jeg siger ikke, hvem der sagde nej til barnet, men det var ikke mig. Anyway, det er et af de paradokser man oplever i en stor familie…

Der SKAL være nok til ALLE, så enten surmuler ungerne over, at nogen blev uretfærdigt behandlet, eller også smider vi en pæn portion mad ud.

Der er aldrig bare lige nok.

Ungerne er iøvrigt lige glade med, at noget bliver smidt ud.

De vil bare ikke snydes.

De voksne er omvendt ikke så lette at imponere med »jeg-bliver-snydt«-mentaliteten.

De vil bare gerne være fri for at smide noget ud.

Moral of the story?

Måske blot, at man ikke kan gøre alle tilpas.

Det minder mig om prisen på min fearles-bog…

Hvis jeg solgte den billigere, kunne jeg sikkert sælge mange flere eksemplarer, og formentlig tjene flere penge på det, men jeg ved, at folk ikke får ’spist’ sig igennem skidtet, hvis jeg sælger den for billigt.

Og i min verden er det langt bedre at betale en stærk pris for noget du virkelig implementerer end at betale en lav pris på noget, du bare smider op på hylden til… ’senere’.

DET er en dum form for opsparing i papir.

Det du finder på linket herunder kan til gengæld være en værdifuld investering.

FEARLESS EMAIL WARRIORS >