15 minutters logik for burbørn

Imens jeg skribler disse ord, sidder min datter med en skarp kniv og omdanner en gren til en tryllestav.

Jeg ved, hvad du tænker.

»Spindlerman er da ellers ikke kendt for at opfordre til den slags hokus pokus«, og du har ret... Men forklaring er den, at min datter vil omdanne sin (måske sidste) børnefødselsdag til en kæmpe leg, hvor hun og alle andre piger skal lave sjov med hver sin tryllestav, som fødselaren selv har snittet, pudset og malet kunstfærdigt fra et råt stykke træ.

Det er et projekt, som kræver fokus og vedholdenhed, for hun brugte noget i henretning af en hel dag på den første stav.

Den næste gik lidt hurtigere.

Men efterhånden som fødselsdagen nærmede sig, fik hun mere og mere sved på panden.

Hvorfor?

Hun kunne se, at det ville blive fysisk umuligt at nå det.

Og så var det, at hendes kreativitet satte ind og hun bad om en fridag fra skole, og nu ligger det sådan, at hendes far tænder på Bruce Springsteen, der jo retmæssig en gang har sunget...

"We learned more from a 3 minute record, baby, than we ever learned in school«.

Og før du misforstår mig forkert...

Jeg siger ikke, at skolen er noget høm-høm.

Jeg siger, at motivation der kommer indefra skal DYRKES, ikke kvæles, og når pigebarnet har vist sig klar til at smide sine weekender og sine aftener i projektet, så skal hun ikke opleve en far, der (ganske utroværdigt) forøger at sælge hende vrangbilledet om, at en enkelt skoledag er vigtigere en et projekt/skråstreg/en fest, som hun har knoklet i ugevis for at gøre til en stor og herlig oplevelse.

Ikke alene får hun lov til at smide en skoledag efter det.

Jeg er stolt over hende for at sælge mig på idéen.

Og således skulle jeg da være et skarn, hvis jeg ikke gav hende nogle af de lektioner, jeg gerne ville have haft af min egen far, da jeg var PRÆCIS som hende i skoletiden… That is… jeg var træt af bænken og begejstret for mine egne projekter.

Så for cirka 15 minutter siden spurgte jeg hende, om hun så kunne nå det, når hun nu fik lov til at smide en hel skoledag efter det, og hendes svar var (som ventet)… »Mmmmm, øøøh, måske«.

Mit svar kom i form af et spørgsmål.

»Okay, måske? Men hvor mange tryllestave magnler du at færdiggøre?«

Efter et langt og krøllet svar med en masse indforståede forklaringer sagde jeg:

»Esther… mit spørgsmål kunne besvares med ET eneste tal. Alle forklaringerne kan komme bagefter. Men mit spørgsmål var simpelt og det eneste korrekte svar er et tal«.

Hendes svar?

»5«

Hun manglede at lave 5 tryllestave, og hidtil havde hun brugt MINDST en hel aften pr. tryllestav.

Det minder mig i høj grad om noget jeg ser i min branche (e-mail copywriting)… Folk bruger rask væk en hel aften eller en hel dag på at fistle rundt med detaljer, rette stavefejl, tjekke grammatikken og tænke over, om det hele nu er perfekt – og endnu værre… De har endda købt et online-kursus fra den måske mest kendte selvbestaltede gru-ru herhjemme indenfor skidtet, hvor de udtrykkeligt bliver opfordret til at bruge en hel arbejdsdag på en email. LOL. Hvis du bruger så lang tid på en email, så når du næppe i mål, før gæsterne er skredet og festen er slut – og jeg ved, hvad jeg taler om, for hvis jeg havde arbejdet på den måde, så havde vores yogaforretning ikke haft den bedste august måned nogensinde på trods af store udfordringer fra orkanen Coronos og heraf endda med 2/3 af omsætningen i den ANDEN halvdel af august.

Anyway, tilbage til trylleriet.

Da min datter nu havde givet mig overblik, kunne jeg hjælpe hende med at bryde projektet ned i mindre dele.

Jeg spurgte…

»Du mangler 5 stave MED den tryllepind du arbejder på lige nu… Så hvor lang tid skal du bruge på at færdiggøre den?«.

Hendes svar var mindre fluffy, men stadig ikke godt nok…

»Jeg mangler kun håndtaget«.

Hehe.

Igen et spørgsmål, som skulle besvares med et tal, men det kunne hun ikke, for hidtil har hun bare kørt frem på må og få med BÅDE netflix og Spotify i baggrunden (ja, hun hører musik og ser film imens hun arbejder, jeg fatter det ikke, men mine pegefingre skal ikke altid være løftet som tryllestave i Porry Hatters lidt anstrengende eventyr).

»Men Esther«, svarede jeg… »hvor lang tid skal du bruge på at færdiggøre det håndtag?«

Hun mente så nok, at det kunne klares på 1 times tid.

1 time til at finpudse lidt detaljer på et håndtag..?

Nu måtte jeg sætte trumfen ind.

»Du har 15 minutter, hvis du når det, så får du en 20’er. Hvis ikke, så skal du i skole«.

Hun var færdig efter 15 minutter.

Nu har hun fået små del-mål i kampen for at få de sidste tryllestave snittet færdig til tiden.

Stavene BLIVER færdige.

Og hun er lærer den vigtige lektion, at der KAN være tidspunkter, hvor PERFEKT en god målsætning, men det er sjældent.

Meget sjældent.

Måske når Apple designer en ny iPhone.

Og når NASA designer en mars rover.

Men hastighed og fokus er langt vigtigere.

Selv Apple og NASA arbejder under deadlines.

Apple skal nå at få den nye model ud før konkurrenterne.

NASA skal nå at få roveren færdig før det næste tids-vindue for opsendelse af raketten lukker sig.

Any which way...

I mit seneste månedsbrev for ambitiøse e-mailmarkedsførere, fokuserer jeg på nogle meget vigtige spørgsmål, som du kan og bør stille i dine salgstekster.

Du kan stadig nå at få det, hvis du tegner abonnement snart.

Der er ingen binding på abonnementet.

Men hvis du har investor mindset, vil der næppe være det store incitament for at opsige det igen.

Spørgsmålet er nemlig ikke, om du kan bruge lektionerne i månedsbrevet til noget, men derimod…

Hvor mange kroner vil du lade ligge på bordet?

Investér i dit eget commitment, din produktivitet og så selvfølgelig din forfedesthed her:

fearless.mortenspindler.dk

 

FEARLESS >

(Kun for læsere af mine daglige emails.)


 Morten Spindler


- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.