Advarsel: Du bliver taget ved næsten

Jeg fik en mail fra e-boks her til morgen...

Og måske har du fået den samme, den er dog IKKE fra e-boks, men derimod fra en af de raffinerede spammere derude i kyper-space, som tilsyneladende ikke har forstået, hvor let det er at tjene penge online, hvis du blot gider at bygge et produkt eller en service, der rent faktisk er et marked for...

Og så alligevel.

Der ER jo et marked for folk, der gerne vil snydes.

Ellers ville spam hurtigt blive fortid.

Min pointe er blot, at du ikke behøver at lave kriminalitet, for at tjene penge på at skrive emails.

Men uanset hvad, så er det en god idé at være bevidst om, hvad spammerne gør, for de er ikke så dumme, som deres sprogbrug kunne antyde… Tag nu for eksempel før omtalte email. I den brugte spammerne et sprogbrug, som for nogen virker en lille smule grotesk, men for dig og mig, der er i stand til at dykke dybere end gennemsnittet, så fremstår det ganske snedigt.

Fordi det ER ganske snedigt.

Inden jeg viser dig eksemplet, skal du lige kende konteksten…

Den mail jeg modtog, lignede på overfladen en legitim besked fra e-boks, og hvis det ikke havde været for sprogbruget, så havde selv Yours Unholy Spindlerman været på nippet til at lade sit første forsvarsværk falde. Men som du snart vil forstå, så ville det slet ikke være hensigtsmæssigt – heller ikke set fra spammernes side. De prøver nemlig ikke at få gud-og-hver-mand på krogen (og det skal du jo heller ikke i din markedsføring, for det kan man ikke). De prøver derimod at fange det lille mindretal af mentale klaphatte, som er dumme (eller uoplyste) nok til at sænke både første, andet og tredie forsvarsværk.

Hør selv:

= = =

Ny besked:

Du har modtaget ny pengeoverførsel til din bankkonto.

Udfyld NemID-formularen og bekræft denne overførsel til din fordel.

Gå til [LINK]

eBoks

= = =

Som du allerede har bemærket, er det især 3 ord, som afslører svindelen, nemlig »til din fordel«.

Det ville e-boks ALDRIG skrive.

Men hvorfor så ikke skrive noget, som ENDNU mere realistisk ligner en email fra e-boks?

Ja, hvorfor i grunden ikke bare fjerne de 3 ord?

Fordi…

Dem der klikker sig videre fra DENNE email (MED de 3 ord), har allerede bevist, at de er forholdsvis nemme at narre.

De har sænket paraderne, selvom der (lige under overfladen) er tydelige spor af svindel.

Forestil dig at de sender denne mail til 100.000 mailadresser, som de har opsnappet på ulovlig vis.

Hvis de var dygtige nok til at skjule deres beddrag, ville de måske få en åbningsrate på 50%. Problemet er bare, hvis en stor del af disse ‘åbnere' sænkede andet forsvarsvær, ville en meget stor del af dem også ende med at klage og gøre livet surt for spammerne, der således IKKE kunne fokusere sig om at snyde de dumme, men i stedet skulle koncentrere sig om at slippe væk fra smarte læsere som dig og måske tilmed ombudsmanden..

Så tro mig.

Det er ikke tilfældigt eller klodset.

Det er smart og helt bevidst.

Og du kan gøre det samme med din e-mailmarkedsføring.

Nej.

Ikke ved at spamme.

Eller udtænkte snedige planer for at SNYDE.

Men ved at tænke lidt dybere end de fleste e-mailmarkedsførere (der eksempelvis har købt vrangbilledet om, at det eneste saliggørende er en høj åbningsrate), og måske i stedet fokusere på, at få de rigtige læsere til at åbne, så kan du udnytte den samme psykologi, og ramme lige i plet for dem der åbner. Gør du det, så forøger du MARKANT *risikoen* for at du (på ærlig vis) får endnu flere læsere til at investere i dine ydelser eller produkter.

Og det er netop en af de mange ting jeg lærer dig, når du læser mit betalte fysisk printede månedsbrev (fearless).

Inden længe åbner jeg igen for nye abonnenter, men indtil da kan du skrive dig op på ventelisten til min kommende lead-magnet:

= = =

Spindlermans 9 mest profitable storytelling modeller.

= = =

Læg mærke til, at jeg skrev: Ventelisten.

Du får således ikke noget, når du skriver dig op lige nu, men du bliver den første som får besked, når den er klar.

Og hvad er »den« for en størrelse..?

Det bliver videoformat, men kan også kan hentes som audio/podscast.

Det er gratis.

Og du kan bruge modellen som den er (til at skrive bedre emails), uden at skulle købe noget.

Men HVIS du ønsker at dykke dybere, vil mit næste månedsbrev give dig en masse how to og eksempler over den samme læst, men mere om det senere.

Her er linket til ventelisten, det er gratis og helt okay:

Skriv mig på ventelisten nu <


Morten Spindler

 


- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.