Dæmonisk kryb skræmmer familie fra hus og hjem

Vi ankom til huset på Tåsinge først på eftermiddagen, og trillede op i indkørslen med knasende ral under hjulene.

Huset havde vi lejet et par dage forinden igennem airbnb.

Det var et pænt og nobelt hus fra 60’erne, som lå ud til vejen imellem Vindeby og Troense, hvis det siger dig noget. Vi var dog ikke sikre på, om vi kunne komme ind, for ejeren havde ikke givet lyd fra sig, siden vi på nettet havde booket og betalt for en enkelt overnatning i huset.

Vi parkerede bilen og havde tænkt os at luske hen til huset for at se, om der var tegn på liv.

Jeg var lidt gnaven fordi… jeg skulle have været til en guitar-workshop lidt tidligere, og min kvinde havde sågar betalt for det – men jeg fik forvildet mig ind til en forkert workshop med en talentløs sanger, der ikke formåede at lære fra sig, og havde jeg vidst, hvor dygtig læreren på den RIGTIGE workshop var (det fandt jeg ud af næste dag), så havde jeg helt sikkert ikke været mindre gnaven.

Min kvinde og min søn gik derfor i forvejen ned ad den lidt skumle trappe til den kælder, hvor vi angiveligt skulle bo.

Men der gik kun få sekunder, før de kom op ad trappen igen.

Ikke rystede.

Men heller ikke helt så afbalancerede som før.

Det var som om de havde var blevet stoppet af en vagthund og nu foretrak at sidde i bilen sammen med en gnaven far.

Min søn henvendte sig til mig, hvilket han ikke gør så meget lige for tiden.

Ihvertfald ikke når mor er til stede, for… lad os bare sige det sådan her: Drengen er håbløst forelsket i sin mor, og et eller andet sted forstår jeg ham godt… Men det betyder samtidig, at far stort set kun er en brugbar erstatning, når mor ikke er til stede. Eller når mor bliver bange for et eller andet, så jeg må tage mine man-boots på og træde i karaktér.

»Faar«, sagde drengen.

»Du skal fjerne edderkoppen, så vi kan komme ned ad trappen«.

Og straks vidste jeg, at mine 30 sekunders berømmelse som hero i min søns eventyr skyldtes en indbildt fare fra dyrerigets Spindler…

En kors-edderkop så stor, at den easy-peasy kunne være datter af Dæmon-edderkoppen Shelob fra Ringenes Herre (jeg sværger på den kostbare) sad i sit spind, der strakte sig hele vejen over trappenedgangen, og hvis du har bare en lille smule frygt for smadderkopper, vil du forstå, hvorfor min søn og min kvinde foretrak at »gå fra udlejerens hus og hjem« og lade mig fjerne forhindringen på denne grå eftermiddag…

Jeg gik ned til edderkoppen, fast besluttet på, at jeg ville bære den væk i hænderne.

Men da jeg kom tæt nok på, til at se, hvor stor den var, besluttede jeg mig for, at jeg lige så godt kunne løfte den i det store spind – min søn kunne jo også få traumer af at se mig holde sådan en dræber i hænderne.

I det samme ringede ejeren af huset.

Hun havde ikke set beskeden fra airbnb, og hun var langt væk hjemme fra, men hun lovede at sende sin mor med en nøgle, så vi kunne komme ind og sove i kælderen under edderkoppens spind.

Og her er moralen i historien…

Well, jeg ved ikke om man kan kalde det en morale.

Men så ihvertfald en lektie.

Du ved aldrig, hvornår der dukker en hindring op på din vej, som kan se både virkelig og farlig ud.

Og det er den.

Hvis du vil lære at bruge e-mailmarkedsføring som en frygtløs Spindlerman, så kan du snart atter abonnere på mit månedsbrev spækket med det sidste nye spin på mine erfaringer. Denne måneds udgave handler om salg med storytelling, men ikke som du er vant til det. Jeg går i dybden med de 9 hemmelige (men voldsomt profitable) storytellingmodeller, jeg selv har brugt igennem de sidste 10 år til at hente LANGT over 100 mio kroner hjem i omsætning til mig selv sagde Shelob, min kvinde og mine kunder.

Men indtil da, kan du skrive dig på ventelisten til min GRATIS light-udgave, hvor jeg gennemgår de 9 modeller.

HOOK ME UP, SHELOB >
(Gratis, og du bliver IKKE spundet ind i noget forpligtende væv ved at trykke herover, bortset selvfølgelig fra det faktum, at jeg formentlig forsøger at sælge dig noget af værdi).

 

Morten Spindler

fearless.mortenspindler.dk 

FEARLESS >

(Kun for læsere af mine daglige emails.)


- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.