Hvorfor afskyr jeg marketingtumber?

20201004_marketingtumber

Der ser ikke ud til at være mangel på tumber i marketing.

Til gengæld vil mange i branchen nok sige, at der er knaphed på opmærksomhed.

Altså...

Der er flere mennesker, som gerne vil HAVE opmærksomhed, end folk, der vil GIVE den.

Det her er historien om en marketingtumbe, der ikke har forstået, at det er løgn.

Der er masser af opmærksomhed.

Og hvis det efterfølgende er konkurrenternes standard, så burde det ikke være særlig svært at få den...

Forleden sad jeg og så en udsendelse som jeg følger KUN for underholdningens skyld, da en annonce afbrød lige midt i det allermest spændende øjeblik. I video-annoncen så jeg en ganske sympatisk mand, der sagtens kunne være søn af et nydeligt ægtepar i slutningen af deres bedste 60'ere, men det var ikke mandens forældre, som fik min opmærksomhed...

Det var ham selv.

Han havde min udelte opmærksomhed, ene og alene fordi jeg ikke ville gå glip af det, der kom efter annoncen. Det princip har TV-stationer kendt igennem mange årtier, og effekten er forholdsvis let at duplikere, hvis du starter en reklame på det rigtige tidspunkt. Hvis nyhederne lige har fortalt at der er et kæmpe udbrud af Covid-19 i din by, så er der en god chance for, at du ikke tør hente en kop kaffe imens du venter på at de skal få nosset sig igennem reklamerne. Og som du sikkert ved, så kører der typisk en lille nedtælling i nederste højre hjørne af YouTube på 5 sekunder, hvorefter du med et enkelt tryk kan slukke for annoncen, og hvem gør ikke det, medmindre annoncen taler om noget, der VIRKELIG er interessant?

Du har altså...

5 sekunder

4 sekunder

3 skunder

...til at få skabt den nysgerrighed, der skal til for at din tilskuer lader annoncen køre, og derefter har du igen en forsvindende lille chance for at få hende til at se HELE annoncen.

Så her er moralen.

Videoannoncen var skruet sammen på en måde, som på ingen måde tændte nogen nysgerrighed, tværtimod. Det første den venlige mand sagde, var noget af det værste, du efter min ydmyge (men næppe helt tossede) mening kan sige, hvis du gerne vil have opmærksomhed i en verden, hvor der (angiveligt) er knaphed på den…

= = =

START

⇢ 5 SEK.

»Hej mit navn er Benny Bjarne...«

⇢ 4 SEK.

»jeg beklager, at jeg...«

⇢ 3 SEK.

»afbryder dig i det du har...«

⇢ 2 SEK.

»gang i lige nu,«

1 SEK.

»men...«

SLUT

= = =

Jeg var selfølgelig over alle bjerge, ikke en gang faglig nysgerrighed kunne få mig til at se den til ende. Og hvis DET ikke er en tumbet måde at bruge sine annoncepenge på, så ved jeg ikke, hvad tumbet betyder.

Manden havde ET eneste job.

Han skulle fange min opmærksomhed med noget interessant i de første 5 sekunder, og den valgte han at bruge den på at sige…

= = =

JEG BEKLAGER.

= = =

Er det mærkeligt, at jeg afskyr den slags tumbede stunts?

Jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Men jeg kommer ikke til at satse mine sparepenge på det.

Til gengæld har jeg investeret noget tid i at strikke en lille TV-serie sammen af mine 9 mest profitable storytelling modeller, som (brugt rigtigt) kan skabe opmærksomhed indenfor de første sekunder, og resten af din email...

Dem kan du bestille her >

(Koster gratis.)

Beam me to the supermodels >


Morten Spindler


- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.