E-mails går fri (for nu)

20201024_emails

Det forlyder fra pålidelig kilde, at forsamlingsforbuddet (som i skrivende stund er max 10 corona-soner) ikke gælder for emails.

Du må således gerne sende mere end 10 emails på en dag, og faktisk anbefaler jeg at gøre det på den sidste dag af din kampagne.

Hvis du har et produkt, som folk gerne vil have - og en varm liste, er det i min bog det tætteste man kan komme på sindssygt (uden nødvendigvis at være det - kunne jo også skyldes uvidenhed), at lade være... hør selv det vildeste eksempel, jeg selv kan mønstre: Det var en mørk og regnfuld black friday i 2017, hvor vi kørte kampagne og havde sendt 12 mails indtil kl 18.00, men “kun” havde solgt for ca. 200.000 skatteplagede kroner...

Derfor holdt vi naturligvis krisemøde.

Da de 2 kvindelige chefer (og kvinden som køn kan som bekendt kan være både psykisk og følsom) spurgte hvorfor salget gik mere trægt end forventet, sagde jeg sandheden:

Vi sender for få emails.

“Hvor mange skal vi da sende?”, var det begavede mod-spørgsmål.

Og mit svar?

12 mere inden midnat.

And so be it.

I timerne indtil 10 minutter over midnat, gik der en ordre ind for hver 90 sekunder (!), og da boet blev gjort op, havde omsætningen rundet 650.000 kroner.

Krisen var afværget, og jeg var træt.

Men fortæl mig lige ærligt, om du ikke også ville knokle så sveden og blodsmagen sprøjtede, hvis du kunne omsætte 650.000 i onlineprodukter (læs: 99% dækningsbidrag) på en dag, ved at sende 24 emails til en flok frådende zombie-kunder, der frivilligt havde skrevet sig op til dine rants?

Hey...

Her er en anden lækkerbidsken, der ikke er omfattet af forsamlingsforbuddet om IKKE at flyve i flok, når man er mange nok...

Spindlermans 9 storytelling modeller (hent dem her), der er så profitable, at de burde tælle for mindst det 3-dobbelte, men det siger vi ikke til Mette og dem, for det bedre at gøre og bede om tilgivelse end at spørge og få nej.

Lidt lissom når du sender emails.

Spørger du kunderne, vil de kun have emails, når det passer dem og ikke dig.

Men du skal ikke spørge kunderne om, hvor meget du skal jage.

Det du SKAL spørge kunderne om, er HVOR de græsser, så du kan ligge på lur med din bøsse.

Og når vi nu snakker om skidtet.

Vil du fortælle mig lidt om, hvor du græsser og hvilken slags åvand, du drikker?

Bare rolig.

Jeg udnytter det kun til at sælge dig produkter, hvis jeg kan.

HJÆLP MIG BLIVE KLOG(ERE) >
(Survey kun for læsere af mine daglige emails)


Morten Spindler



- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.