Illuminate confused?

20201204_illuminate

Da min søn (som snart fylder 16) var yngre…

...sagde han altid »Illuminate confirmed« – og grinede højlydt – når han så et eller andet, der bare mindede om en trekant. Det var vores lille indforståede latterliggørelse af pseudovidenskab, overtro og konspirationsteorier, som jo i de cirka 10 år der er gået siden KUN er blevet mere udbredt med sociale medier.

I 2016 lykkedes det en crackpot videnskabs-fornægter at tilkæmpe sig nok stemmer til at blive den mest magtfulde mand i verden.

Heldigvis er det mareridt snart slut.

Men det er rigtigt, hvad en af mine favorit-kendisser inden for videnskab Neil DeGrasse Tyson sagde for nylig i en video, hvor han promoverede videnskab og sandhed...

= = =

I don’t remember a time, when people were standing in denial of what science was.

= = =

Men det gør folk nu.

Også i Danmark.

Da jeg holdt Trump-salg for nylig og delte et blogindlæg om skidtet, poppede en lille hær af konfuse danske Trump-fans op og proklamerede, at Biden havde stjålet valget og aldrig ville nå ind i det sorte hus.

Vanvid.

Når man tænker på, hvor smuk den videnskabelige metode er, så er det mig en kilde til evig undren, at nogen kunne have lyst til at nedgøre selve begrebet og tro mere på snake-oil-prædikanter end på den videnskabelige metode.

Desværre er det meget vanskeligt at bruge videnskab, når du arbejder med e-mailmarkedsføring.

Misforstå mig ret – det ER videnskab.

Men effekten af emails er meget svært at måle med videnskabelig validitet, som det vistnok hedder.

Især for os med små lister.

Vi må nøjes med det næstbedste.

Afprøve ting og bruge vores mavefornemmelse.

Sådan har jeg gjort i en rumpefuld forskellige brancher, ikke mindst min kvindes yogauddannelse (og skole for den sags skyld, men den har vi solgt nu)…

Og solgt billetter for mange millioner kroner.

Pænt over 100 millioner, for sådan cirka at være præcis.

I år har jeg for eksempel hjulpet fearless-læser Karin Søsted med at sælge billetter til en helt ny uddannelse. Hun gjorde det meste af »the heavy lifting«, men hun fulgte de samme principper, som jeg altid bruger i kampagner og skriver om i mit månedsbrev.

Og hun mærkede sig frem.

Rettede ind.

Og blev ved.

Det gik heldigvis godt.

Og selvom jeg på ingen måde kan sige PRÆCIS HVAD, der gjorde udfaldet, så er jeg forholdsvis sikker på, at succesen kan gentages – både i hendes og i andre brancher.

I dag vil jeg rappe lidt om, hvad der skal til for at sælge billetter som varmt brød.

Det sker på fjæsen klokken 15.

Vi ses derinde >


Morten Spindler



- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.