4 chock og en aflevering

Jeg skylder at indrømme...

Det er mere reglen end undtagelsen, når jeg kommer ud ad døren i sidste øjeblik, men for det meste kommer jeg dog ikke for sent.

Her til morgen var jeg dog lidt nervøs for, at min søn ikke ville nå toget i Hedensted, for der var – helt uventet – frost på forruden af bilen, som holder udenfor garagen fordi vi er ved at rydde op og pladsen i garagen er optaget af papkasser og rod... Og frosten var så kraftig, at det ikke ville fække med lidt sprinkler eller håndskrab, så jeg LØB ind i husest efter en flaske med varmt vand.

Varmt vand sætter altid gang i optøning af genstridig is på vinduerne.

Men ved du så, hvad varmt vand OGSÅ sætter gang i..?

Regn-sensorer på en Golf.

Så lige der...

...da jeg hældte vand ud af flasken og samtidig stod i mine egne forjagede tanker om at nå frem til toget og bandede over, at jeg endnu ikke havde skiftet til vinterdæk, satte vinduesviskerne pludselig igang og sprøjtede en kaskade af vand ud over mig.

Jeg blev nok lidt mere sjåkket, end jeg vil indrømme.

Og et kort øjeblik blev jeg mindet om, hvor meget vi kan blive hylet ud af den af selv små ting.

Ikke mindst, når vi blæser rundt som halshuggede høns og prøver at undgå imaginære farer.

Men...

Sikkert fremme ved toget – i sidste øjeblik – kom det næste chock.

Et par unge kvinder satte sig ind i det venterum, som min søn benytter, når han venter på toget.

Det er der sådan set ikk' noget særligt mærkværdigt ved, men her var mit problem:

De havde ikke mundbind på.

Og de RØG fanden-stjerte-mig.

Jeg stirrede olmt på dem og gik over mod dem, men på vejen skulle jeg lige rundt om et skilt, hvor jeg ikke havde udsigt til dem, og i det øjeblik havde de forladt skuret og var lige ved at ramle ind i yours unholy Spindlerman. Pigen med smøgen FOR sammen, som havde hun set en gråbjørn i brunst, og jeg tror at de forstod budksabet om den løftede pegefinger og ikke-okay-heden i at ryge og gå med uden maske, hvor min søn og andre skal færdes.

Det skulle dog vise sig IKKE være dagens sidste chock.

Da jeg havde afleveret de sidste børn og var på vej hjem, valgte en bilist nemlig at det måtte være nok at kigge til højre, før man kører ud over hajtænderne, så kunne man altid kigge til venstre, når man VAR kommet ud på den vejbane, hvor jeg jeg kom kørende på kollisionskurs.

Jeg nåede at bremse.

Men brølet fra mit horn og sjåkket sad længe i kroppen, så jeg besluttede at blive inde resten af dagen og dyrke noget ufarlig e-mailmarkedsføring.

Eller...

Det vil sige...

Der er faktisk mange, som betragter e-mailmarkedsføring som grænseoverskridende – ihvertfald den måde, jeg gør skidtet på. Det er også årsagen til, at jeg kalder mit månedsbrev (og mit univers) for ambitiøse e-mailmarkedsførere:

FEARLESS EMAIL WARRIORS.

Det er tiltængt alle du, som gerne vil slippe frygten for at blive svinet til eller køre galt, blot fordi du tillader dig at gøre noget godt for din egen forretning.

Anyway, det er mest en teaser, for der er ikke åbent for tilmelding lige nu.

Men her vil jeg så aflevere dagens sidste sjåk-sjåk-sjåk.

Jeg åbner for et helt nyt produkt.

Aldrig.

Før.

Set.

Fra.

Spindlerman the unholy.

Og det sker hvornår?

På fredag den syv-sorte-og-tyvende friday.

Flere detaljer i morgen.

(Kun for læsere af mine daglige emails)

Morten Spindler

- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.