Russeren, der ku' sælge solskin på Sri Lanka

For mange år siden havde jeg en ven.

Han var fra Litauen, men han talte både lidt dansk, lidt engelsk og russisk. Han var en dygtig håndværker og påtog sig en masse forskellige jobs, og det sidste projekt, han stod for i mit gamle liv, var at lægge fliser omkring et nybygget hus, som kreditforeningen snart ville tage (fordi jeg var gået konkurs efter finanskrisen). En af de dage, hvor Litaueren kom og lagde fliser, havde han en russisk medhjælper, som ikke talte andet end russisk, og iøvrigt var han en mand af få ord.

Jeg har altid interesseret mig for Rusland og for nogle år siden prøvede jeg at lære sproget, hvilket lykkedes til dels.

Men jeg glemte det meste igen.

Anyway, ham her min vens russer-ven, han var SÅ meget russer, at du kunne se det på hundrede meters afstand.

Forvaskede jeans af et billigt mærke, der ikke rigtig passede. Udslidte sko af kunstskind uden snørebånd/med velcro og en tætsiddende trøje med rullekrave. Håret var klippet med en trimmer, og der sad konstant en smøg i kæften på ham. Næsen havde tydeligvis været brækket.

Du kan se dig for dig, ikke sandt?

Lidt gangster-agtigt.

Men flink og hjælpsom.

Det var han.

På et tidspunkt kom de ind i varmen og fik noget frokost, og da jeg ville skænke sodavand til dem, sagde jeg i sjov til min Litauiske ven:

»Nåja, din russiske ven vil vel hellere have et glas vodka«.

De så på hinanden.

Russeren havde forstået ET ord i den sætning, og hans øjenbryn var nu løftet et par millimeter, og da min litauiske ven (med et skævt smil) mumlede et par ord på russisk, livede Sergei fuldstændig op og så på mig med et stort smil, hvorefter han sagde med en rusten og næsten hvæsende stemme:

= = =

»Daa..!«

= = =

Jeg gik hen og tog en flaske vodka i et skab og skænkede 2-3 dl op til ham i et colaglas.

Så hudt jeg visker løftede manden glasset 2 gange før det var tømt.

Og sidst jeg kiggede lå fliserne stadig pænt og lige, så der var ingen pjat.

Det, der forbløffede mig ved historien, var ikke at russeren drak vodka.

Men at jeg kunne læse ham så præcist og at min stereotype ramte så præcist, som den gjorde.

DET var morsomt.

Hvis jeg kunne ramme mine målgrupper så præcist, når jeg arbejder med markedsføring, så kunne jeg sælge solskin på Sri Lanka... og selvom det LANGT FRA altid er muligt, så lykkes det ind imellem, og derfor bør INTET prioriteres højere, end arbejdet med at lære typerne i dit marked at kende.

Så hvordan gør du det?

Well, der er mange forskellige ting du kan gøre.

Samtaler er en af metoderne.

Jeg har brugt tusindevis af timer på at lytte til mine kunder og (når jeg skriver for andre) til det, som mine kunder fortæller om deres kunder.

I det månedsbrev, som går til trykkeren om få dage, beskriver jeg (igen) en case, hvor jeg har lyttet intenst til min kunde, når han fortalte om sine kunder. Og jeg viser dig 2 emails, jeg har skrevet med basis i samtalerne – og jo, du kan lære en masse af den måde, de er strikket sammen på... hvordan jeg fastholder læseren med nysgerrighed og hele tiden holder en spændstighed i dramaet, så læseren ikke når at kede sig, før hun pludselig er igennem mails.

Men mest af alt...

Kan du lære noget om, hvordan du lytter imellem linjerne efter din kundes smerter og behov.

Og pirrer dem med løsningen, som findes i dit produkt.

It really is that simple.

Og hvis du vil give dig selv en julegave, som ikke alene lærer dig alle mine russer-tricks, men også indeholder et løfte fra dig selv (til dig selv) om et commitment til at lære email copywriting som en champ...

...ja, så er linket her.
(Kun for læsere af mine daglige emails)


Morten Spindler


- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.