Vrangbilleder, der passer

Vrangbilleder, der passer
Der sker noget ejendommeligt lige nu...

Vi er i første halvdel af januar 2021 og helt almindelige mennesker som du og jeg kan (på nogenlunde sikker afstand) betragte detroniseringen af den farligste mand på kloden, nemlig Donald Trump.

Og her er en anden interessant betragtning.

Donald har noget til fælles med en mand, som jeg beundrer meget:

Steve Jobs havde noget, som gjorde at han aldrig accepterede middelmådige løsninger og samtidig gav det ham kræfterne og evnerne til at skabe helt utrolige produkter, som ingen andre på hele kloden har været i stand til at gøre ham efter.

Okay, han var ikke alene om det.

Men han var den eneste helt uundværlige faktor i det hele.

Det gælder både i Apple og hos Pixar.

Den helt særlige »kvalitet«, som Steve havde, blev af folk omkring ham kaldt for...

The reality distortion field.

Han var overbevist om, at han kunne bøje virkeligheden.

Og på eet punkt var det en kæmpe fordel.

Han troede ikke på det, når ingeniørerne sagde til ham:

»Det kan vi ikke«.

Han pressede dem som regel til at prøve, og han fik næsten altid ret.

* Det KUNNE lade sig gøre at få Macintosh computeren klar til den 24. januar 1984.

Og siden dengang har stået fadder til en revolution indenfor mindst 6 forskellige milliard-industrier.

Men...

Der var et par punkter, hvor hans reality distortion field var en uhensigtsmæssig og ligefrem farlig ledestjerne, nemlig i forhold til familien og i forhold til hans helbred.

Han havde derfor et meget anstrengt forhold til sin første datter Lisa.

Og...

Han havde et fuldstændig forvrænget forhold til sit eget helbred, og han troede formentlig, at cancer ville gå væk, hvis han blot ignorerede det – og da han indså, at det ikke virkede, så prøvede han alverdens (vanvittige) alternative kure, indtil han i 11. time fik en ny lever.

Men det viste sig der, at kræften havde bredt sig, fordi der ikke var blevet gjort noget.

De havde OPDAGET kræften tidligt.

Og det annoncerede han offentligt.

Men han nægtede at gøre noget ved det i 9 måneder.

Det dør man desværre af.

Det havde ellers været bedre for verden, hvis denne geniale virkelighedens Georg Gearløs havde levet et langt liv.

Det...

Kan...

Man...

Så...

IKKE...

Sige om hans modstykke Donald Trump, der på samme måde har gennemført næsten utrolige bedrifter – drevet af det samme »reality distortion field«.

Igennem hele livet har han troet, at noget ville redde ham, selvom han mistede millioner af dollars i tvivlsomme forretningsprojekter.

Og han fik altid ret.

Som den charlatan han er, kunne han altid narre nogen til at skyde flere penge i urentable kassinoer og andre suspekte forretninger.

Men vi behøver ikke at kigge længere tilbage end 2016, hvor han vandt præsidentvalget i USA.

Vi almindelige mennesker vil i mange århundreder frem ryste på hovedet og undres over, hvordan det kunne lade sig gøre. Og ufatteligt mange familier i USA vil sørge over at han kunne bjergtage et folk for en stund med sit dæmagogiske spin.

Men heldigvis gentager historien sig.

Donald troede nemlig, at han kunne bruge sit »reality distortion field« til at ændre valgresultatet ved at overbevise dommere (selv dem i højesteret) om at der havde været valgsvindel i et valg, der ifølge eksperterne har været det mest kontrollerede og sikre valg nogensinde.

Det kunne og kan han selvfølgelig ikke.

Derfor betragter vi (almindelige mennesker) en besynderligt pinlig detronisering af en selvudnævnt konge, der bare ikke kunne få magt nok.

Og her er dagens morale.

Jeg har selv lært at bruge reality distortion til at skabe (hvis jeg selv skal sige det) bemærkelsesværdige resultater, hvor ingen troede at det kunne gøres.

Jeg vil ikke trætte dig med eksempler her.

Men jeg har også set folk kaste sig frådende over urealistiske mål om at sælge sovs i Sahara, hvor der slet ikke var nogen der havde kartofler til at hælde sovsen over.

Så at sige.

I mit månedsbrev Fearless Email Warriors dykker jeg ned i materien på af de principper, taktikker, metoder og teknikker, jeg har udnyttet i de mange urealistiske resultater, jeg har været med til at skabe for kunder og for mig selv, sagde køteren.

Et konkret eksempel.

Siden før jul har jeg holdt pause fra mine daglige emails.

Det kunne naturligt se ud som om, jeg bare holdt en velfortjent juleferie, men omend jeg også har taget tid til familien, så er sandheden, at jeg har arbejdet i døgndrift på at bøje virkeligheden og opnå noget, som vil lykkes i løbet af januar.

Det fortæller jeg om i månedsbrev nummer 37.

Og om, hvordan du med det samme kan bruge det i din egen markedsføring med emails.

Hvis du er modfuld.

Flidsom.

Og skørlig.

(Kun for læsere af mine daglige emails)


Morten Spindler


- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.