Om at blive rig hurtigt

Først en advarsel.

Selvom jeg altid har været god til at sælge mig selv og tjene en fornuftig skilling (ikke mindst til mine kunder), så har jeg aldrig været ildelugtende rig, så hvis du håber på smart-i-en-fart-tips om at blive rig, er jeg nok den sidste du skal lytte til.

For det første har jeg ofte brugt pengene lige så hurtigt, som jeg har tjent dem.

Det er et lorte-princip, hvis man vil være rig.

Jeg arbejder på at lave den del om.

Men det går langsomt.

For det andet, så har jeg ALDRIG nogensinde knækket koden til tjene mange penge uden at knokle i lang tid for det, og jeg er ikke engang interesseret i det.

Hvorfor?

Fordi livet har lært mig, at det som kommer let, meget sjældent er værd at samle på.

Tag nu for eksempel det firma, som jeg lige nu har en meget tæt forhandling med.

De har så meget fart på salget, at man kan blive lidt svimmel af at se de fyldte ordre-kasser i lagerhallen – men det som man ikke ser ved første øjekast, er at det tog dem plus 10 år med vedholdende knokkel at komme dertil – og de knokler STADIG for det, omend de er kommet til et punkt, hvor de ikke længere skal spekulere på, om Tesla'en kan blive opladet i nat, men snarere om underleverandørerne kan følge med når der er spidsbelastning på salget.

Anyway.

De er blot endnu et eksempel på min pointe.

At når nogen tilbyder dig et quick-fix, så skal du mærke efter, om det virkelig tiltaler dig.

Og hvis det gør, så bør du flygte langt væk fra mit univers.

For mit arbejde og min undervisning er altid baseret på langtidsholdbare principper – og under min supervision vil du næppe have tid til Netflix medmindre det er for at hente inspiration til underholdende emails.

Tag nu for eksempel det kommende nummer af mit månedsbrev.

Der fortæller jeg om et princip, der satte mig øverst på dagsordenen i før omtalte firma og lagde grunden for et kommende samarbejde imellem dem og yours unholy, der potentielt kunne bidrage til at jeg bliver – om ikke rig, så i hvertfald i stand til at få æg til mit salt og saft til min Golf. Hvis du vil bruge princippet i din egen markedsføring, skal du være klar til at lægge selvmedlidenheden på hylden og fordybe dig (dag og nat) i noget, som i min verden ALTID har virket bedre en alverdens ninja-tricks og trip-wire funnels.

Til gengæld...

Når du først mestrer det princip, vil du ikke være til at stoppe.

Forudsat selvfølgelig, at du har et godt produkt og at der er et marked for det.

Tilmeld dig herunder – uden binding – før det er for sent.

(Og med »for sent« mener jeg: Når jeg sender næste månedsbrev afsted om få dage, vil du ikke længere kunne få dette nummer.)

(Kun for læsere af mine daglige emails)


Morten Spindler


PS.

En advarsel mere... Når jeg skriver »uden binding« betyder det naturligvis, at du altid kan afmelde dit abonnement på »Fearless«, men gør du det, så kan du aldrig komme tilbage. Jeg ønsker ikke freebie-seekers og quick-fix-junkies, så hvis du vil med på denne rejse er der ingen pjat.


- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.