Bourne to be st*pid
Bourne to be st*pid
Hvis du endnu ikke har set de 5 film om Jason Bourne, så er du (indtil nu) gået glip af...
...ikke alene en episk perlerække af krimifilm, men også et studie i underholdning og markedsføringslektioner, som – ihvertfald for din ydmyge og film-nørdede vært herunder – er en næsten uudtømmelig kilde til inspiration. Her til morgen passerede en helt særlig scene revy for mit indre øje, da jeg hørte et interview med en af de talrige republikanske senatorer, som PLUDSELIG undsiger Donald Trump, nu hvor han har haft held med at opfordre til vold mod dem, der ikke bakker ham op.
Jeg taler naturligvis om en vanvittig flok trump-støtters terrorangreb på Capitol Hill.
Og den scene som passerede revy stammer fra Bourne Legacy.
Iøvrigt den eneste film i rækken, hvori Jason Bourne IKKE er hovedpersonen.
Det gør dog ikke filmen mindre spændende...
I filmen har special-agenten Aron Cross lige reddet den unge forsker Dr. Marta Schearing fra at blive udryddet i CIA's forsøg på at skjule det ulovlige program, som de begge var en del af. Nu kører de afsted sammen og drøfter de dramatiske begivenheder der har ført dem på flugt sammen.
Aron Cross er eminent spillet af Jeremy Renner, som du naturligvis kender for rollen som Hawkeye i en anden klassisk række af film, nemlig Marvel-klassikerne om The Avengers.
Han fører bilen og prøver desperat at få informationer fra Dr. Marta Schearing.
Hun bliver også spillet fantastisk af skuespilleren Rachel Weisz, og hvis du er gammel nok, kan du måske huske hende fra dramaet »The Constant Gardener« fra 2005.
Anyway, i den omtalte scene bedyrer Dr. Marta Schearing, at hun ikke rigtig ved noget, og ikke rigtig kan lægge 2 og 2 sammen efter at hun i 4 år har arbejdet med agenterne, der allesammen pludselig er blevet udryddet og efter at hun også selv har været udsat for 2 mystiske mordforsøg.
Og her siger han...
(præcis 1 time og 10 minutter inde i filmen, hvis du har lyst til at tjekke det ud på Netfluks)
...de famøse ord til hende:
= = =
You can't be that naive.
= = =
Hvordan kan senatorer (eller nogen andre for den sags skyld) sidde og sige, at NU er Donald Trump gået over stregen, men igennem de sidste 4 år har han bare været sådan en, der passede sit job, men var en lille smule rapkæftet.
Kan det virkelig lade sig gøre at være så naiv?
Jeg tror ikke på det.
Men jeg ved så ikke, hvad der er værst.
At VÆRE så naiv eller at VIDE BEDRE, men bare spille naiv for egen vindings skyld.
Uanset hvad, så har jeg set mange eksempler på GRU-ruer i min branche, der udbreder løgne eller »opfinder« alternative sandheder on-the-fly, fordi de ved, at deres publikum er modtagelige for den slags eksempler.
Et eksempel?
Det er vigtigt at der ikke var grammatiske fejl eller slåfajl i en reklametekst.
Det er en såkaldt deepity (et udtryk opfundet af Daniel Dennett), fordi det lyder logisk på overfladen, men slet ikke kan tåle nærmere granskning. Nogle af de mest succesfulde kampagner i verden har været propfyldt med grammatiske fejl og jeg har selv solgt for millioner af kroner med kampagner, der formentlig har indeholdt et utal af slåfejl.
Det ved du godt, hvis arbejder proff med markedsføring.
Lissom du ved at det ikke er nødvendigt at bruge 8 timer på at skrive en email.
Eller hvad?
Måske er det mig, der er naiv, når jeg tror det bedste om folk.
Men jeg ved en ting...
Der er ingen problemer i markedsføring, som ikke kan løses med den nøgle, som jeg giver dig i næste nummer af mit månedsbrev, og den er så simpel og indlysende, at du ikke behøver at være naiv for at forstå den eller handle på det.
Din eneste forhindring?
Dovenskab.
Hvis det er dit lod, så vil jeg ikke anbefale dig at læse mit næste månedsbrev – medmindre selvfølgelig at du ønsker en forandring, men så bliver det nok en brat opvågning.
Her er linket for dig, som endnu ikke er abonnerer på skidtet:
(Kun for læsere af mine daglige emails)
Morten Spindler
- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.
⇢ Skriv dig op til Morten Spindlers (No-BS) Daglige emails og ⇣
FÅ 1 GAVE-NUMMER AF
Fearless Email Warriors
DK's eneste magasin om
e-mailmarketing
Det koster dig kun din e-mailadresse
Special-nummer om at køre en profitabel Black Friday-kampagne efter den model, jeg har brugt for mig selv og for kunder.
Du kan altid afmelde dig.
Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895
–
Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.