Hvordan jeg mistede min dyrebare

Lad mig fortælle dig en historie.

Cirka omkring sep-tober 2020 besluttede vi os for at løse et problem i min kvindes forretning.

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, var det en ret alvorligt kræftknude, som vi burde have skåret væk for længe siden, men i lang tid var vi blinde for problemet. Corona skulle blive det fyrtårn (eller den real-time stress-test, om du vil), der hurtigt åbnede vores øjne for problemet...

Tanja drev 2 forretninger.

En yogauddannelse, som var en sund forretning, der stod for 80% af indtjeningen og 20% af ressourceforbruget.

Både i tid og kroner.

Og så en yogaskole, der var en tynd forretning, som stod for 20% af indtjeningen og 80% af ressourceforbruget.

Faktisk var formlen nok nærmere 10/90, men lad nu det ligge.

Corona forkrøblede hurtigt indtjeningen i yogaskolen, hvorimod uddannelsen faktisk holdt sig godt flydende.

Men udgifterne faldt ikke, så det blev klar, at yogaskolen måtte lade livet.

Forleden brugte vi en hel dag på at aflevere lokalet til den nye lejer, og det indebar 10 timers hårdt malearbejde for 3 voksne.

Undervejs lavede jeg en øvelse for min ømme ryg, som jeg ofte før har gjort – tog jeg min vielsesring i lommen og strakte mit korpus ved at hænge i nogle synlige hvide jernstænger, som er en del af tagkonstruktionen.

Aaah, det var skønt for ryggen.

Da jeg senere skulle klæde om, glemte jeg alt om at ringen lå i min lomme, og da vi (klokken 2 om natten) kørte ind i garagen efter 10 timers knokkel plus 2 x 45 minutters kørsel, var jeg pænt klar til at se dyner.

Men ak.

Lige der opdagede jeg, at min dyrebare ring, som – udover at være smedet i mount doom af 22 karat guld, repræsenterer en ikke uvæsentlig affektionsværdi for denne mand – var forsvundet fra min lomme. Da familien var gået til ro, overvejede jeg i nogle minutter, hvor den kunne være faldet ud af lommen, og det eneste sted, jeg kunne komme i tanker om, var på parkeringspladsen uden for skolen.

70 kilomenter væk fra min bløde madras, men elskede pude og min uundværlige dobbeltdyne.

Jeg mønstrede et par proteinbarer og nogle billige flasker sofavnand, og vendte kareten mod Århus.

Da jeg (klokken 03.00) ankom til parkeringspladsen, kunne jeg på 10 meters afstand se noget skinne om kap med månen – noget, som lå på asfalten.

Det var min dyrebare.

My precious.

My own.

Jeg sprang ud af bilen, samlede den op og satte den på højre hånd og kørte straks hjem i seng, hvor søvnen endelig overmandede mig klokken 3 minutter over fire.

Men lige før jeg faldt i en dyb søvn, tænkte jeg på lektionen, som endnu engang havde fået et maleprojekt overstået på rekordtid OG givet mig energien til at køre hele vejen tilbage for at hente min guldring.

Og mere...

Lektionen har også en god del af æren for, at jeg på mandag starter i mit drømmejob.

Og for, at min kvinde sælger billetter som varmt brød på sin yogauddannelse, selvom Corona.

Jeg lærer dig lektionen i mit næste månedsbrev, som (formentlig mandag) går til trykkeren.

Du skal blot tegne abonnement INDEN da.
(Kun for læsere af mine daglige emails)

Morten Spindler

- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.