Opskriften på brændt k(a)rlighed

Der lød et fjernt smæld.

Lidt som når din lokale købmand taber en grøn mælkekasse fyldt med Skyr på en let slidt Europalle bag et gardin af purpur fløjl med klunker.

Okay, måske blev billedet lidt for dramatisk, men omvendt, så blev jeg en lille smule utryg ved, at lyset forsvandt omkring mig OG udenfor, samtidig med lyden af noget, der lige så godt kunne være en indbrudstyv, som lige havde slået vores relæ fra for at have fordelen af en lommelygte i mine øjne.

Det ville så have været hans sidste time, for far her ka-rat-maget-rate og jeg går altid rundt med en 1.300-lumen halogen-politilygte med stål-forstækning så man kan slå en rude ind i en bul uden at ridse lygten.

Hvad?

Det skader ikke at være forberedt.

Anyhooo.

Da jeg havde konstateret, at vores relæ IKKE var slået fra, kunne jeg se en tyk røg stige op fra genboens tag, så jeg sprang i termotøjet – overbevist om, at jeg nu skulle ud og slæbe en gangbesværet albino ud af et brændende hus.

Man kan jo altid håbe på det værste og frygte det bedste.

Men så galt gak det dog ikke.

I stedet var det et el-skab.

Angiveligt det vigtigste skab i hele området.

Da skidtet var slukket... og det tog en times tid, hvor vandmænd, brandmænd og politimænd stod og drøftede det hele som en flok teens, der overvejede om de skulle lave en DIAMOND pick-axe eller bare skulle grave noget jern oip med deres STONE pick-axe.

Med andre ord...

De så ikke ud til at have travlt.

Jeg er dog 100% tryg ved, at de vidste, hvad de gjorde.

De begyndte først at pjaske med vand, da der kom flammer fra el-kassen, og derefter hører min reportage op fordi jeg tog på arbÆede . Men da en anden en vendte hjem, var strømmen refunderet ved hjælp af en kæmpe transformer i ræven af hver eneste stikvej og så har man sku set det med.

I den mere seriøse del af de frodige jyske marker kan vi tale om, hvordan du kan få min hjælp til din e-mailmarkedsføring, for det kan du ikke.

I hvert fald ikke før du abonnerer på DK's dyreste tidsskrift (ihvertfald målt på antal sider).

Et eneste nummer af mit månedsbrev koster mere end en hel måneds Jyllands Peter leveret til døren.

Og så kan du tegne abonnement på JP 7 dage om uge.

Det kan du slet ikke her.

Næste gang jeg åbner for at komme med bliver 1. marts, og ikke ret længe.

Dyrt.

Svært at få fat på.

Snævert i sin målgruppe.

Og grimt som ind i Helvegs numsjuice.

Der er mange gode grunde til at overveje at lade være.

Men indtil da...

Børn mothafugga, børn.

(Kun for læsere af mine daglige emails)


Morten Spindler


- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.