Allan og Henriks morskabelige hemmelighed

Lad mig fortælle dig om en skør mand.

Hans navn er Henrik, og han har en humor, der er så tæt på min egen, at jeg nogle gange har svært ved at kende hans egne kommentarer fra mine egne, bortset selvfølgelig fra, at de står i den modsatte side af mine beskeder i messenger, men altså... du forstår, hvad jeg mener.

En anden ting, vi har til fælles.

Vores kærlighed til en af landets største poeter.

Allan Olsen.

Vi snakker tit om, at det kun er Allan, der kan synge en sang om en død kat, der får lov til at ligge at være død.

Der er bare et eller andet over teksternes måde at beskrive helt almindelige menneskers liv på en måde, så man føler sig hjemme.

Hør selv her...

(Fra sangen 'Leo Numinen' på albummet 'Hudsult'.)

= = =

Jeg var skoletræt fra fødslen,
skolen sagde mig ingenting.

Den passede bedst til pigerne,
og til de drenge, der var lissom dem.

= = =

Hvis ikke det er stor poesi, så ved jeg ikke en kæft om stor poesi, og det er ganske realistisk.

Men jeg elsker det.

Når du skal skrive underholdende emails (og det skal du vel?), så er det ikke nødvendigt at være en poet. Dermed være ikke sagt, at det skader, men...

Nå.

Lad os nu ikke dvæle ved den slags petitesser.

Der er Feng Shui Pingu i fjerneren, og jeg...

Hov vent.

Måske hedder det Kong Fu Panda?

Men jeg har lovet ungerne at være med, så lad os komme til sagen. Om ganske kort tid kan du købe abonnement på mine drage-ruller, der dog ikke er blanke (sådan som dragerullen i Kong Fu Panda), men du skal som minimum være i stand til at læse imellem linjerne.

Lyder det kryptisk?

Det jeg mener er...

Når du læser mit månedsbrev, så får du intet ud af det, hvis du kun sidder og venter på how-to ninja-tricks. I stedet skal du lede efter visdommen fra den gamle skildpadde Oogway. Og du skal også lede længere efter et bedre tilbud på mit månedsbrev, end det der sniger sig ind i din bakke om snart.

Wait for it.

(Kun for læsere af mine daglige emails)


Morten Spindler


- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.