Mit første møde med skud og alko-hullet

20210725

Jeg var næppe mere end 12-13 år gammel.

Vi snakker om dagen, hvor jeg første gang prøvede at drikke mig fra sans og samling i det stads, de kalder sperikum.

Det blev... dramatisk.

De gamle var i byen og jeg havde besøg af 1-2 kammerater. Vi havde aftalt at se det afsnit af den ulidelige TV-serie Dallas, hvor J. R. Ewing bliver skudt. (Exiting shit, eh?) Men før vi nåede så langt, fik vi lyst til at prøve lidt af det sprut, som stod i kælderen, og jeg tror måske ikke helt, at havde overvejet konsekvensen af at drikke flere genstande, når man som pre-teen aldrig før har prøvet det.

Vi blev fulde.

Men da vi nåede et stykke ind i filmen, tænkte vi højt i kor, at vi da muligvis ikke helt havde fået nok, så vi smuttede ned i kælderen efter et par ølbajere mere.

Da vi kom tilbage, var filmen slut – og J.R. var blevet skudt uden at vi havde set det.

Og husk lige på...

Vi var omme i de sene 70'ere, hvor man ikke bare kunne spole tilbage eller se det igen på nettet. Det var overstået, og der var ikke nogen som vidste, om det nogensinde ville blive genudsendt. Jeg blev RASENDE ved tanken om, at jeg havde ventet i dagevis og timevis på forløsningen af en cliff-hanger på størrelse med mount everest, og et kort øjeblik sørgede min nyvundne tilstand som Alko-berserker for at frontallapperne ikke lagde en dæmper på krybdyrhjernens umiddelbare og helt igennem naturlige reaktion.

Jeg smadrede en øl ind i armlænet på sofaen, så flasken eksploderede.

Pludselig var fjernsyns-stuen i outlaw Hårby blevet omdannet til en pseudo-scene i Quentin Tarantino-klassikeren Pulp Fiction, der ellers først blev 'opfundet' 15 år senere.

Glasskår og øl sprøjtede ud i hele stuen, og det efterfølgende forklaringsproblem overfor vores forældre var uundgåeligt.

Jeg fortalt sandheden.

Min far troede ikke på det.

Men nu har han så også altid selv haft et lidt... skal vi sige »anstrengt« forhold til integritet og ærlighed, så måske det fænomenet tyv-tror-hver-mand-stjæler, der fik min far til at insistere på at der måtte findes en anden og mere skummel sandhed under min uskyldige overflade.

Anyway.

Omend alkohol ind imellem har gjort historier mere dramatiske, så skal det gamle Hemmingway mundhæld: Write drunk, but edit sober IKKE forstås bogstaveligt. Skriv uden hæmninger, ja – men lad være med at tage en lille en først, for selvom smagen af øl er liflig, så er alkohol ikke godt for din kreativitet og da SLET ikke for din produktivitet.

Jeg vil vove den påstand, at afholdenhed er bedre.

Sagde jeg det?

Ja.

Og selvom det ikke er direkte relateret til før nævnte episode, så rører jeg ikke længere alkohol.

I stedet pudser jeg min glorie med et glas cola zero.

Men når mine konkurrenter ligger med alko-forgiftning og savler ned i en spand den halve weekend, så sprinter jeg afsted på tastaturet med al den kraft som de (helt frivilligt) afgav til alko-djævelen.

Og hvordan er det – på nogen måde – interessant for dig?

Well.

På grund af mit 'rene' fokus (lol) og mit høje energiniveau (jeg skriver for eksempel dette før familien vågner) har jeg gjort mig en del erfaring med e-mailmarkering, og gennem de seneste mange år har jeg desuden specialiseret mig i at destillere viden om og inspiration til at opbygge lister og skrive (daglige) emails, der sælger billetter.

Så hvis du kan leve med, at jeg aldrig drikker...

Men altid strikker.

Let fordøjelige lektioner sammen til månedsbreve, som du kan læse på 1 lille times tid og implementere ON-THE-SPOT.

...så kan du komme med på holdet af Fearless Email Warriors.

Detjaljer og hh-h-hik bookjing nede i kijælderen ⇣

(Kun for læsere af mine daglige emails)


Morten Spindler


- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar