Moderen af alle skrækhistorier

scare

Ved denne tid for 3 år siden...

...lå jeg trygt i min seng med mobilos på fly-tilstand, så ingen ligegyldige opkald fra trolde kunne forstyrre min hellige morfar.

Det skulle dog vise sig at være en (næsten) fatal beslutning at sætte telefonen på fly-fætter, for pludselig stod min kvinde i døren og vækkede mig med et blik som en, der lige havde set en levende død.

Og det var tættere på sandheden, end jeg har lyst til at tænke på.

Min mor på 78 var faldet om med en blodprop i hjernen, og ved et lykketræf havde hun (helt omtåget) haft held til at ringe til min store datter, som straks opfattede at dette ikke var halloween-sjov, men dyb og skræmmende alvor. Datteren ringede til mig, da vi bor tæt på farmor, men jeg tog af gode grunde ikke telefonen. Derefter havde hun åndsnærværelse nok til at ringe Tanja op, og hun vækkede mig.

= = =

Morten, der er noget galt med din mor, Nikoline har ringet – du skal ned til din mor NU.

= = =

8 sekunder senere var jeg i bukserne og løb ud i bilen med bare tæer.

Min mors rækkehus ligger 500 meter væk, men der var ingen grund til at spilde dyrebare sekunder ved at løbe, og hvis jeg skulle have hende på hospitalet kunne bilen komme ind handy. Jeg ringede til 112 på vejen, og da jeg (mindre end 1 minut senere) nåede frem til min mor, var ambulancen allerede på vej.

Hun var kommet op at sidde i en stol, men der var blod på gulvet og i hendes ansigt, så jeg vidste straks at den var gal.

Faktisk lignede hun lidt en zombie.

Da hun opfattede, at jeg var fremme, sagde hun blot lidt fraværende:

= = =

Det er underligt, for jeg kan ikke mærke min ene arm.

= = =

I sådan en situation kan skræk-film godt gå hjem og lægge sig.

En iskold rislen løb ned ad min ryg og ud i alle de fjerneste dele af min krop.

Hvad nu, hvis ambulancen ikke når frem i tide?

Vi er IKKE klar til at sige farvel til Farmor, hun skal være her mange årtier endnu.

Heldigvis slap hun fra det med sit intellekt, sin fulde fysiske førlighed og sit gode humør i behold. Hendes syn blev påvirket, så hun kan ikke længere køre bil, men det var nådigt sluppet. Ambulancen var fremme MINDRE end 10 minutter efter hendes første opkald til min datter, og det var formentlig årsagen til, at det ikke gik værre.

Bagefter skrev jeg en email om episoden, som blev brugt i Simplero's Black Friday kampagne.

Og DET skulle vise sig at blive næsten mere skræmmende.

Nævnte email indbragte nemlig en del salg og en af kunderne skrev ligefrem, at hvis hun ikke lige havde købt, så ville denne email have solgt hende.

Men så skrev Madam Trold fra Klampenborg et svar på den vederstyggelige email. Hun var dybt forarget over, at jeg brugte min mors sygdom til at sælge F*cking Concierge Timer (som hun sagde). Så meget, at hun overvejede at stoppe som kunde.

Og lige DER vidste jeg, at jeg havde ramt noget godt.

Når du både får positiv feedback og trolde-reaktioner på en email, så er du med garanti ikke kedelig.

Desværre er min egen liste renset for læsere med grønt blod, så jeg gør mig ingen forhåbninger om et eneste pip eller sure miner, men hvis du selv gør den slags, så forvent ikke, at du slipper for tiltale. Og det er GODT.

Se, det var et gratis tip fra mig til dig.

Hvis du også vil have min gave til nye læsere – et nummer af månedsbrevet fra 2019, som lærer dig at bygge en profitabel Black Friday kampagne – en slags trick or treat guf fra mig til dig, så skriv dig op til mine (skræmmende) daglige emails.


Morten Spindler


- - -
Jeg bygger al min online markedsføring med Simplero. ⇠ Dette link er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.