Lorte-lektionen fra Kølstrup

Lørdag aften skete der noget vildt...

Vi var (for anden dag i træk) til Musik over Præstø fjord. En lille og tophyggelig festival med folkemusik og det der er værre, mine damer og herrer. For yours unholy var højdepunktet at der om aftenen var rundesang om bålet for alle, der havde lyst. Singer/songwriter MC Hansen styrede skidtet, og intet er mere befriende end musikere, der sidder i halvmørke og viser, hvad de er lavet af, når de ikke skal præstere på en scene men bare har noget på hjerte.

Melankolske historier blev fortalt med en dybde og med improviseret baggrundsmusik fra mundharmonika, slideguitar, violin og andre guitarer.

Jeg tror aldrig før, at jeg har haft 10-15 kompetente musikere som backing, og ditto fået lov til at være med på deres numre.

Okay, indrømmet.

Man skulle nok have været der for at fatte, præcis hvor spektakulært det var.

Men det skal ikke forhindre mig i at beskrive den lektion, som scenariet gemte, for tidligere på dagen havde jeg hørt MC Hansen give en lille koncert i et telt ved siden af pladsen, hvor min søn rendte rundt og legede med andre raske drenge på 6 år.

Hvis du ikke kender ham, kan du jo Youtube sangen: Vi tager den over landet hjem.

Ganske habil sangskrivning.

Go' musik og alt det der.

Men netop DEN sangtekst mindede mig om en sand historie fra min egen ungdom, hvor en gammel mand, der hed (og blev kaldt) Hansen var på vej hjem fra Kerteminde, hvor han og gutterne lige havde taget en lystig tur i deres sejlskib i det lune sommervejr. Hansen fik sig en lur på passagersædet, da de andre sømænd i bilen fik øje på en hund, der lå og vred sig lidt længere fremme, og en af dem udbrød:

= = =

Er den hund mon blevet kørt over?

Den ser ud til at lide!

= = =

Se nu ligger det sådan, at Hansen var vældig glad for hunde.

Og ikke nok med det, så havde han et image som en barsk og vindspist Ernest Hemminway type, som kunne klare alt, og når-ret-skal-være-ret, så tror jeg heller ikke, at det har været sjovt for de Karl-Smart-Asses, som i hans yngre dage har fået en på kassen for at genere piger på et værtshus eller på gaden.

Men lad nu det lige.

Sandheden er, at Hansen inderst inde var ALT ANDET end barsk, især når det kom til hunde.

Og i denne historiske scene lå en hund i grøften og vred sig som om den lige var blevet ramt af en bil og kæmpede en lidelsesfuld kamp imod den uundgåelige død på grund af indre blødninger.

De ændre sømænd beredte sig på at stige ud på gaden der i Ladby og hjælpe den stakkels hund.

Men først skulle de lige forbi svinget ved vejen mod Kølstrup.

Et sving, de havde passeret så mange gange før på deres elskede ture til skibet i Kerteminde.

Og i DET øjeblik vågnede Hansen fra sin tornerose-søvn.

Med et sammenbidt støn hvæsede han:

= = =

Kør over Kølstrup.

= = =

De andre mænd var fokuseret på deres pligt (nemlig at hjælpe hunden), så i første omgang grinede de ikke ad Hansens lidt feje forsøg på at få dem til at flygte fra det ubehagelige syn af en hund i livets sidste krampetrækninger. Men da de fik stoppet kareten, og det viste sig, at hunden var frisk som en havørn og i virkeligheden lå og rullede lystigt sig i en anden køters velduftende høm-høm, så blev det klart, hvor meget Hansen egentlig havde været til grin. Hansens reaktion blev ligefrem til et nyt udtryk i sømændendes slang, så hver gang nogen forsøgte at styre uden om noget ubehageligt, sagde de »Nå, du tager den nok over Kølstrup i dag, hvad?«.

Og det bringer mig så til dagens morale.

De fleste (hvis ikke alle) vil over, hvor gærdet er lavest.

Og det er godt, når du bruger den hang til at automatisere processer, der ellers før var manuelle.

Men når jeg ser mængden af tips, der flyder rundt i e-mailmarketing land, så er det meste baseret på fantasien om, at man kan lære håndværket uden slid.

Det er en skam, for dem der tror, at vejen til profitabel markedsføring går igennem smarte tricks og ninja-teknikker.

Men jeg er begræder det ikke.

Af samme årsag vil jeg formentlig næppe nogensinde få svært ved at lande et job.

Eller få problemer med at betale mine regninger.

For når det kommer til fokuseret slid, så banker jeg (i al beskedenhed) de fleste.

Og hvorfor skulle det interessere dig?

Fordi du overvejer at investere i dit eget commitment og min sparring.

Hvis jeg har ret, så husk at Fearless Email Warriors ALDRIG kører over Kølstrup.

Commitment finder du i dig selv.

Linket er forneden.

Morten Spindler