Delta variant emails

Hvordan undgår du…

…at blive kørt i sænk af en snedig kælling, der konstant prøver at finde et hul i dit immunforsvar og ramme dig ind lige der, hvor du er svagest.

Corona virus er sådan en kælling.

Og der findes heldigvis allerede afskillige effektive vacciner. Alle personer i min familie – med undtagelse af Thor på 6 år – er vaccineret.

Men truer Delta varianten ikke med at underminere effekten af vaccinen?

Jo.

Og løsningen, på problemet Delta, har et navn.

Videnskab.

Det er ikke youtube-eksperter, som vil redde vores røv og vores forretninger, men derimod virkelighedens helte. Læger og forskere. Igennem tidens utrættelige kontekst har disse frontkæmpere i mange årtier hjulpet os med at få dødelige vira under kontrol. Så stol på den videnskabelige metode og det samfund af læger over hele verden som lige nu arbejder for dig og mig.

Og få vaccinen, hvis du endnu ikke har gjort det.

Når det så er sagt…

Der findes en anden form for virus, som inficerer vores hjerner når vi mindst venter det – og den forvandler sine ofre til viljeløse zombier, der blindt følger de mest dyriske instinkter. Tror du ikke, at den kan ramme dig, lissom titusindevis af (nu døde) mennesker troede med Covid-19..?

Så kan du godt tro om igen.

Denne virus kan ramme alle og den tager ikke hensyn til unge, tværtimod har den STØRRE effekt på børn, og hvis du bliver ramt tidligt i livet, kan det være svært eller umuligt at blive kurreret.

Den har ikke et officielt navn og måske derfor er den svær at bekæmpe.

Men basalt set består denne form for virus af konspirationsteorier (og andre dårlige idéer).

Og ja.

Der findes en kur imod dem, som er tæt forbundet med den videnskabelige metode, nemlig…

Kritisk tænkning.

Det betyder IKKE (som de fleste mennesker tror): Kritiser alt og alle, der ikke understøtter dit narrativ.

Det betyder derimod (kort fortalt):

Vær kritisk overfor dine egne idéer og prøv at modbevise dem i stedet for at lede efter bevis for dem.

Det er dit eneste effektive værn imod dårlige idéer, som hele tiden truer med få et ellers velfungerende samfund i knæ.

Trumpisme er en af de dårlige idéer, som kritisk tænkning kan eliminere.

Anti-vaxxisme er en anden.

Og listen fortsætter i det uendelige, også hvis jeg ikke måtte ha’ lov at nævne en af de værste, religion.

Kritisk tænkning har været min trofaste følgesvend især i de senere år, når jeg for eksempel skulle vælge partner - men også når jeg skal vælge mine kampe ud i markedføring.

Et eksempel.

Når folk spørger: Hvordan undgår jeg afmeldinger?

- så tænker jeg straks: Hvilken antagelse ligger der gemt i det spørgsmål?

Rigtigt!

At afmeldinger er noget, du skal undgå.

Og hvordan kan jeg så modbevise den tese?

Det er mit mindset.

Ikke at antagelsen er korrekt, blot fordi den lyder logisk.

Da jeg begyndte at tænke sådan, blev min tilgang til markedsføring væsentligt forandret – og min indtjening højere. Jeg levede ikke længere automatisk efter andres (ofte lodret forkerte) antagelser – i stedet prøvede jeg at modbevise antagelserne.

Et andet eksempel.

For nylig bad jeg min kvinde om at bedømme 5-6 fotos til en Facebook-annonce. Et af dem kunne hun ikke lide, og jeg gav hende ret i, at det så lidt dystert ud. Men straks indså jeg, at det kunne være en dårlig idé at følge vores bias. Så jeg smed det med ind i testen, især fordi det var markant anderledes end de andre.

Og hvad tror du, at der skete?

Det virkede bedre end alle andre billeder.

Det gav flere leads – til en lavere pris.

Hvilket bringer mig til dagens lektion:

Aldrig stole blindt på dine egne antagelser – og slet ikke på andres – uden først at granske dem med intellektuelt ærlig kritisk tænkning.

Hvis du vil lære mere om kritisk tænkning, kan du google det.

Hvis du vil lære mine metoder til at skaffe profitable leads og skrive emails, der kravler ind bag folks immunforsvar (lidt som en delta variant virus), så kan du følge linket forneden.

Vi nyses i morgen.


Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.