Kan det give kraft?

Ja, det kan så!

= = =

Ovenstående er en af de mere morbide jokes i mit mangfoldige arsenal af morsomheder, som jeg har samlet op på min vej igennem livet. (En af mine lærere sagde by-the-way en gang til en skole-hjem-samtale, at jeg gerne måtte skrue ned for mit evindelige behov for at være morsom.) Og for dem der ikke har fanget pointen på skrift, må jeg hellere lige omformulere, for nogle vittigheder skal udtales.

Normalt fyrer jeg denne joke af, når talen falder på for eksempel tobak eller alkohol…

= = =

Ka’ det gi’ kræft?

Ja, det cancer.

= = =

Og før du beskylder mig for at være en ufølsom skid, der laver grin med ofre for sygdom.

Jo, jeg er muligvis lidt kynisk ind imellem.

Men jeg mener optigtigt, at humor er vores eneste værn mod at blive KUK af den her lidt skøre verden. Bortset fra det – jeg har selv holdt en døende kæreste i hånden og sunget hendes yndlingssang for hende, i det øjeblik, hvor kræften slukkede hendes lys, så kom ikke her.

Men lad nu det ligge.

Pointen i denne mail er relateret til emnelinien, hvor jeg udskiftede kræft med ordet KRAFT.

For i denne weekend har jeg været vidne til, hvordan et skarpt mål kan give næsten magisk KRAFT til en storfamilie, hvor mere end 50% af beboerne er teens og tweens, hvilket normalt betyder øjeblikkelig lammelse, hvis nogen nævner ordet arbejde. Alligevel har alle mand arbejdet flittigt, fokuseret men længe i haven – både lørdag og søndag.

Og hvordan lykkes det så Spindlerman at aktivere ungerne til den slags spørger du undrende (jo, du gør).

Well, jeg tror at børnene kunne fornemme, hvor vigtigt det var for os at få hus og have til at fremstå så tæt på en Bo Bedre fotocase, som vores realm nu kan komme det. Vi har nemlig fået tilsagn om at skifte bank, og i den forbindelse skal vores 4,5 år gamle hus gen-vurderes af kreditforeningen.

Allerede med den bestående vurdering ser det pænt ud.

Men måske kan de seneste års stigninger smitte af på vurderingen, og det vil - alt andet lige - få stor indflydelse på vores økonomi i de kommende år.

Udsigten til lommepenge og lidt federe ferier kan altså noget.

Men ud over gulerod, så fik de også lidt med den 9-halede.

Sådan er det med teens.

Og sådan er det også med mig.

Jeg sætter mig helst ambitiøse mål, når jeg skal samle leads og lave en skilling på skidtet. Men drømmen om dineros er ikke altid nok til at motivere mig. Der skal også være lidt pisk, så derfor maler jeg mig ganske enkelt op i hjørner, hvor jeg er NØDT til at lægge mig i selen.

Således har jeg netop i dag afsluttet 2 kampagner, den ene mere vild end den anden.

Den første var en giveaway, hvor ... ret mange ... nye læsere deltager i lodtrækningen om ure til en værdi af op til 6.000 kroner i alt. Den anden er min kvindes yogauddannelse, og her er der næsten udsolgt, men i dag har 2 personer indtil videre slået til – ud over 2 andre for nylig. Det lyder måske ikke af så meget, men i en enkeltmandsvirksomhed er 4 x 35.987 (inden for 4 uger af en ellers sommersløv periode) slet ikke så ringe endda.

Wel, well.

Det rager vel næppe dig en østers.

Medmindre selvfølgelig, at du godt vil pick-my-brain i Fearless, hvor næste printede månedsbrev udkommer den 5. september. Og det er samtidig deadline for at være med i september, hvor fokus er HÅRDT på lead-generering, hvis det ellers er vigtigt for dig, men eftersom du abonnerer på emails om e-mailmarkedsføring, så vil alt andet være pænt mærkværdigt.

Anyway, detaljer og tilmelding på linket forneden.


Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.