Lookalike mursten i din markedsføring

Der er ikk’ noget dér…

Jeg elsker skam den (knap så) bette villavej, hvor vi dvæler.

Men en ting jeg ikke har forstået, er at folk laver copy-paste på naboens hus, når de selv skal bygge, så 97 ud af 100 huse, vej efter vej og vænge efter vænge, så langt øjet rækker, er bygget over præcis den samme læst.

Matsorte tagsten.

Grå eller gråbrune mursten med nuancer og nister så uanseelige, at de næppe fornærmer nogen.

Da vi besøgte området første gang for 7 år siden og betragtede de første par rækker af (identiske) huse, vidste vi at vi IKKE ville bygge noget der lignede. I dag står vores hus, som et af kun 2 med røde sten og vores hus er DET eneste med forskellige nuancer af både rød, brun, lysesort og sågar gul blandet ind i herligheden.

Men det var ikke nok for os.

Vi er også DE eneste i Tirsbæk Bakker, som IKKE har sort tag – og det er altså iblandt hundredevis af huse. Vores tagsten er en brunlig nuance, som vi kørte 300 km for at matche med den rette murstensblanding, så den passede godt til VORES mursten, men helst ikke for godt til alle de andres.

De samme principper bruger jeg i mit arbejde med markedsføring.

Her er det sjældent smart at ligne de andre.

Men der er dog en undtagelse.

Lookalike audiences.

Dem kan du bruge smart, når du skal bygge din mailliste, og det taler jeg en hel del om i næste månedsbrev, som udkommer den 5. september. Månedsbrevet ligner ikke nogen andre i DK, for der ER (mig bekendt) ikke andre månedsbreve om e-mailmarkedsføring i Danmark, og hvis der var, ville de meget sansynligt være spækket med how-to tips og tricks, der ikke provokerer en ærlig tanke.

Sådan er det ikke med mit månedsbrev.

Her får du mest foder til dine tanker.

Du skal ikke lære at tænke copy-paste.

Du skal træne at tænke kreativt.

Byg din markedsføring på et solidt fundament. Lær alt om din målgruppe og vis dem, hvordan du skiller dig ud. Det er ikke så svært, når blot du holder fokus.

Det kan jeg hjælpe dig med.

Tjek linket nedenfor.


Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.