Når jeg bli’r vammel

Så vil jeg sidde på en…

Ja, du kender jo resten af teksten, også selvom indledningen var en smule mere klam end den originale sang med Peter A.G. og Gnaverne – og i skrivende stund føler jeg mig bogstaveligt talt gammel som et alderdomshjem, for jeg har nemlig ikke sovet i 36 timer, så jeg er vel lovligt undskyldt. Som den utrætteligt nysgerrige læser, du er, så kan du naturligvis ikke lade være med at undre dig over, hvorfor en Spindlerman i sin bedste alder sådan helt bevidst går rundt og arbejder på at blive gammel.

Og hvilket bæst jeg ville være, hvis jeg ikke forløste den nysgerrighed?

Jeg har – sammen med familien – i et par uger arbejdet intensivt på at få hus og have til at ligne 5,2 millioner, for i dag skulle vi have besøg af Total-i-orden-kreditforeningen – med det formål at få en ny og opdateret vurdering af vores domicil i Vejle, og derfor brugte jeg hele natten på at ordne vores (normalt skrækkeligt messy) garage. Ejendomsmæglere siger ellers ofte, at de godt kan abstrahere fra rod og snavs i et hus, men med blot skyggen af et gran viden om markedsføring og psykologi, så ved du og jeg godt, at det er en skrøne.

Vi bliver allesammen påvirket, og vi er ikke selv i stand til at vurdere, af hvad og hvor meget.

Det er ganske enkelt umuligt.

Lidt lissom hvis du forsøger at kilde dig selv.

(Det virker ikke.)

På samme måde, kan du ikke vurdere, hvordan du bliver påvirket af ydre omstændigheder som duften af blomster (fremfor sure sokker) eller synet af nyvaskede vinduer fremfor fedtede hænder allevegne – heller ikke selvom du er ejendomsmægler. Et ekstremt eksempel er de 1-2 deltagere på min kvindes yogauddannelse, der altid hævder, at de ikke bryder sig om daglige emails – når jeg holder foredrag om markedsføring.

»Jeg ville afmelde mig« er en ganske almindelig påstand.

Hvorefter de andre deltagere kigger på dem og siger:

»Men, du er jo her?!«

Ja, selv efter at have købt en 36.000 kroners uddannelse via daglige emails, kan ellers begavede mennesker (no offense, vi har alle svagheder på den konto) få sig selv til at sige: »Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta«.

Og netop derfor sætter jeg altid mit bedste ben forrest, når der er noget, jeg vil opnå.

Anyway.

Som sagt er jeg træt som et alderdomshjem, så vi må hellere komme til sagen, før jeg spontant falder i søvn over tastaturet.

Tilmeld dig på linket nedenfor.


Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.