Rystende: Hvorfor har du ikke nogen vinyl (plader) med Shaky?

Lad mig fortælle dig en historie.

Tilbage i de latterglade 80'ere, hvor din ydmyge e-mailvært naturligvis også udgav printede magasiner som mine kunder gladeligt betalte for – dog ikke om e-mailmarkedsføring, for det blev først opfundet et par årtier senere – der stod en kvinde jeg kendte i en pladeforretning og ledte efter vinylskiver med Shakin' Stevens. Og nej, jeg kender hende ikke mere, for hun døde i 1989 som 36-37-årig. En sørgelig historie, der blot understreget, hvor vigtigt det er at leve frygtløst imens man gør det.

Anyway, man kunne jo ikke høre musik online dengang og radioen sendte kun stærkt begrænset mængde populær musik.

Så man brugte sine spareskillinger på LP-plader og singler.

I hvert fald, hvis man var mig og omtalte kvinde.

Og det printede magasin, jeg udgav i 80'erne, handlede netop om mit daværende rockidol, Shakin' Stevens.

Eller Shaky, som han også blev kaldt.

De fleste, som læser dette, vil ikke ane, hvem han er, men han var den mest hittende musiker i 80'ernes Europa, hvis det siger dig noget.

(Ecosia eller google er din ven!)

Anyway, efter et stykke tid, gik det op for kvinden, at pladeforretningen ikke havde en ærlig skive med Shaky, så hun spurgte venligt indehaveren (bare for at være sikker)...

»Har du ikke nogen (vinyl) plader med Shakin' Stevens«.

Med himmelvendte øjne, der tydeligt signallerede, at han ikke havde respekt for en britisk rock 'n' roll i 80'erne, hvæsede han:

»Tsk, neijjhh«.

Hun sagde så, og spurgte så:

»Og hvorfor kan det så være?«

Hvortil den finurlige fyr bag disken sagde:

»Vi kan ikke sælge dem«.

Men den begavede kvinde fulgte op med et:

»Har du da ikke haft nogle Shaky-plader?«

Og lidt mindre kæphøj måtte manden indrømme med et:

»Mjoow«

Hendes nådesløse trumf-spørgsmål faldt promte:

»Hvor er de Shaky-plader så henne nu?«

Med let bøjet hoved indrømmede manden...

»Dem har vi solgt, men...«

Smileys var heller ikke rigtigt slået igennem dengang, for så ville hun have mimet den der anstrengte smiley med vidt åbne øjne og lukket mund. Manden kunne jo bare have indrømmet, at han ikke gad at besudle sin forretning med Shaky-plader, så havde han sluppet for at blive gjort til grin med kvindens spørgsmål. Han kunne ligefrem have sat et skilt op, der proklamerede budskabet:

Vi har ikke noget med Shakin' Stevens.

Som e-mailmarkedsfører er det forresten noget af det bedste, du kan gøre.

Indrøm, at du IKKE sælger til alle.

Slå det ligefrem stort op, hvis du tør (i modsætning til før nævnte plade-sælger).

Tag nu for eksempel verdens mest værdifulde selskab og formentlig et af de stærkeste brands på kloden...

Apple.

De kørte i en årrække annoncer, der helt blatant og åbent HÅNEDE de mennesker, som valgte at købe en PC fremfor en Apple Macintosh. Dengang var det usædvanligt at vælge en Apple computer, hvis du ikke (som jeg) var grafiker, så det var en ganske kontroversiel reklame, der fik mange PC-entusiaster til at fnyse.

Men den der ler sidst, ler som bekendt bedst.

Apple gnækker stadig hele vejen til banken.

Anyway, hvis du vil lære mine metoder til at skabe salg med emails – metoder jeg har brugt og stadig bruger i mange forskellige brancher – så er der atter åbent for salget af billetter på Fearless toget. Sidste afgang fra perronen i denne omgang er på Black Friday (hvilket betyder, at efter Black Friday vil der være lukket for optagelse et godt stykke ind i det nye år). Der er dog også mulighed for at hente et eksemplar af mit månedsbrev til 0,- kroner, hvis du skriver dig op til mine daglige emails nedenfor.

Morten Spindler