Fuld mands ærlige salgstale

Er det bare mig, eller...

Kan folk ikke være ret pinlige, når de er fulde og man selv er ædru?

Mange mennesker oplever det formentglig kun, hvis de kommer for sent til (eller crasher) en fest, hvorimod JEG oplever det stort set hver gang jeg er til en fest.

Hvorfor?

Fordi jeg aldrig drikker alkohol.

Eller det vil sige…

Til vores firma-jule-frokost for nylig drak jeg hvad der svarer til en spiseskefuld rødvin for at smage, men man skal være ret så modtagelig for placebo for at blive forlystelsessyg og pjanket af sådan et zip vino. Men ellers er jeg ædruelig som en indre missionsk skibberlabskovs-tante til møde i menighedsrådet omme ad det dybsorteste Vestjylland.

Således, da jeg for nylig gav et par numre til vores firmajulefrokost, skete det, at jeg måtte lægge øren til et dusin kollegaers søde, velmenende og rosende ord om mit guitarspil og sang.

Og imens jeg stod der og labbede rosen i mig, slog det mig, hvor meget halv-fulde menneskers snak minder mig om et princip, som jeg dyrker i november månedsbrevet i Fearless. Et princip, der handler om en helt bestemt form for ærlighed i markedsføring – og man kan sige meget om berusede mennesker, men de er som regel ærlige som små børn.

Jeg brugte princippet til at få jobbet iblandt de 7 forskellige interessante stillinger, jeg søgte.

(Har jeg nævnt, at jeg kom til samtale ved alle 7?)

Princippet kan du lære ved at tilmelde dig på linket forneden.

Du kan også lade være, men det er (helt ærligt) ikke så klogt, jo.

Morten Spindler