Hvorfor børn, der danser uden filter, er klogere

Indrømmet.

Det sker ind imellem at ungerne kan hjælpe deres gudsforladte far med ting, der kræver logisk tænkning og samarbejde.

Hør selv her:

I dag skulle jeg skifte filter i vores udsugning, men for at spare lidt gysser havde jeg besluttet, at der kun skulle pollenfilter på indsugningen til huset, ikke udblæsningen til haven. Der sidder 2 filtre, så det skulle være en smal sag.

Men.

Jeg kunne ikke finde ud af, hvilket filter var ind og hvilket var ud. Manualen var på tysk, jeg var træt og der var koldt på loftet, hvor skidtet står.

Så der kom detektiverne Chris og Esther ind i billedet.

De skiftede fra gallatøjet, i hvilket de stod og øvede f*cking dansetrin (helt uden filter) – alene dét var skræmmende for en gammel bænkebider. Og splitte mine bramsejl om ikke de 2 badut-springere fandt ud af, hvad der var IND og hvad der var UD på den store kværn af en udsugning, som sagte skifter luften og affugter huset imens vi dvæler på gulvet i det røde hus.

Jeg var for træt til at føle skam.

Men det havde vist været lidt på sin plads, når ungerne kunne slå mig på kløgt uden at anstrenge sig, men jeg nøjedes dog med at være taknemmelig, for nu havde jeg lige sparet en håndfuld skatteplagede jyske dollars.

Og ikke nok med det.

Jeg havde fået et emne, som jeg kunne skrive om, når jeg selv skal danse den skræmmende dans, som jeg lærer dig i mit seneste månedsbrev.

Du kan læse mere og tilmelde dig forneden.

 

Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.