Stodderen, der prøvede at lave numre med Spindlerman

Manden sad på mit kollegieværelse og sagde (i ramme alvor) til mig:

= = =

Jeg skal have dit telefonnummer!

= = =

Han kunne godt selv høre, at det lød lidt for anmasende, så han prøvede at redde den med et: »Nej, jeg skal ikke have det... Jeg MÅ og skal have dit telefonnummer.«

Jeg var kun 16 år, men jeg var alligevel vaks nok til at mærke, at der var noget lunkent ved det – så jeg grinede bare fjollet og sagde:

»Ja, det skal du«.

Så pludrede han videre om, hvordan han ville være manager for mig.

Jeg husker ikke hans navn, men jeg havde mødt ham i Herning i maj 1984, hvor jeg havde siddet og sunget sange imens jeg spillede guitar i gågaden. Han var en sut og en stodder, men jeg har af natur ikke fordomme imod mennesker, så jeg brugte lidt tid med ham og over nogle dage var jeg med ham rundt hos nogle venner.

Og.

Han skaffede mig faktisk et gig med at spille på en cafe.

Anyway, nu sad vi på mit kollegieværelse og snakkede - det var min sidste dag på teknisk skole i Herning, næste dag skulle jeg hjem til Hårby på Fyn, hvor jeg normalt gik rundt og var som en søn for mine forældre.

Han var bange for at miste kontakten.

Men det lykkedes mig at snakke ham efter munden, så han glemte det.

Da han omsider gik hjem, slukkede jeg lyset og låste døren.

5 minutter efter kom han tilbage og bankede på døren.

Han var kommet i tanker om, at han ikke havde fået mit nummer.

Jeg lukkede ikke op.

Han bankede igen og sagde mit navn.

Og igen.

Jeg lod som ingenting og lå bare musestille.

Til sidst gik han.

Jeg åndede lettet op, og hørte heldigvis aldrig fra ham igen.

Hele episoden mindede mig SÅ meget om principperne for permission marketing – blot med omvendt fortegn – for når vi sender kommercielle emails til vores læsere, så har de på forhånd givet samtykke (permission) til det. Og hvis jeg havde ønsket at bevare kontakten til manden, så havde jeg nok allerede givet ham mit samtykke (og mit nummer).

Man kan sige, at jeg var på hans liste.

Men så snart han prøvede at sælge noget til mig, så afmeldte jeg mig øjeblikkeligt.

Og nu...

Tadaaa.

Kommer vi langt om længe til moralen i denne historie.

Jeg skal have dit mobil-nummer, .

Der er dog intet skummelt på færde her...

Du skal nemlig oplyse nummeret, når du køber plads i Fearless – sammen med din adresse. Adressen skal jeg bruge til at sende dit månedsbrev og nummeret er fordi jeg påregner at ringe til alle, som tilmelder sig.

Morten Spindler