For sent?

Jeg lænede mig op ad min bil...

...og gjorde det bedste jeg kunne for at ligne James Dean.

Det er 8 år siden, og jeg var der nogle minutter før den tid, jeg havde aftalt med kvinden, som den gang havde min opmærksomhed, så jeg ventede pænt ved min bil til der var 15 sekunder tilbage. Først DA gik jeg hen og bankede på døren PRÆCIS til tiden.

Intet svar.

Jeg bankede igen.

Stadig intet svar.

Så gik jeg hen til bilen igen og tog mobilen frem.

Måske havde hun sendt en besked?

Det havde hun ikke, men nogle minutter over tid kom der en sms, og så vidt jeg husker stod der noget i henretning af...

= = =

Jeg er der snart.

= = =

Jeg grinede ved mig selv over scenariet, hvor jeg havde gjort mig umage med at være punktlig og hun havde sløset lidt med tiden. Da hun kom fræsende i sin lille røde Ford Fiasko, kunne jeg mærke blodtrykket stige og alt var godt.

Det var vores første møde, og hun fik et kys med det samme.

Ingen grund til at spille kunstigt kostbar.

Resten er historie, og hendes yogaforretning har (ud over hendes kysseri) været en vigtig del af mit liv og min læring. Jeg har fået værdifulde erfaringer af det tre-dobbelte pres, der har ligget på mig fra starten.

Jeg mener...

Jeg skulle ikke blot bevise, at jeg kunne tjene penge med emails.

Min families overlevelse var på spil.

Og den respekt jeg nyder fra min kvinde, ville nok heller ikke være den samme, hvis jeg havde ikke havde levet op til mine lovprisninger af emails og løfter om resultater. Det var et hårdt sats fra min side, men min mavefornemmelse var så også usædvanligt god.

Fordi?

* Tanja havde et godt produkt.

* Hun havde allerede bevist, at hun kunne sælge via andre kanaler end email.

* Og så havde hun en e-mailliste.

Den sidste viste sig dog at være af så lav kvalitet, at det kunne være bed(r)øvende lige fedt. Der var ganske enkelt ikke liv i listen, så vi smed den ud og startede fra scratch med Michael Roscoe som konsulent på Facebook Lead Ads. Han tryllede og skaffede os 350 leads i løbet af en måneds tid.

Iblandt dem fik vi solgt 14 pladser på hendes yogauddannelse, som dengang varede et års tid.

Det var 350.000, og vi var lykkelige.

I dag sælger hun typisk 22-24 pladser om året til en noget højere stykpris.

Jeg er glad for, at hun kom for sent.

Tænk, hvis hun havde været der, da jeg mødte op – så havde oplevelsen måske ændret sig... jeg kunne være snublet i gangen og endt på skadestuen i stedet for i hendes sofa.

Så mange oplevelser og erfaringer fattigere.

Well.

Nok filosofi for i dag.

Det er så sent nu, at jeg skal skynde mig for overhovedet at få sendt denne mail ud i dag.

Og sidst, men ikke mindst, så skal jeg minde dig om, at hvis du har brug for sparring på e-mailmarketing, så kan du smide mig en email og beksrive problemet. Hvis jeg mener at vide, at jeg kan hjælpe dig – så kan du allernådigst ansøge om online-audiens mod betaling af 1.600,- kroner pr. time.

Dog – hvis du er med i Fearless – med 50% rabat.

Det kan du iøvrigt komme igen pr. 1. januar.

Indtil da...

Go jul – og tag det ikke så tungt, hvis din date kommer for sent. Der er penge i lortet. Det samme gælder iøvrigt emails, uanset hvornår du udsender dem.

Link til mine daglige guldkorn nedenfor.

 

Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.