En ubekvem sandhed i emails

For godt et år siden indså jeg, at en æra var slut.

Jeg skulle ikke længere være selvstændig.

Eller rettere...

Jeg skulle ikke være afhængig af indtjeningen fra mit selvstændige virke OG (måske endnu vigtigere)... jeg skulle ud af min hule og møde flere mennesker, før det er for sent. Ja-ja, jeg ved godt, at man skal tro på sig selv og at det aldrig er for sent, og øøøh, jeg agter at blive ultra gammel og at arbejde mange år endnu. Så i min bog var mine daværende 53 år »ingen alder«.

Men...

Jeg vidste alligevel at min fødselsdag snart kunne blive en hæmsko i forhold til at få job (i hvert fald på overfladen), og det ville ikke blive bedre jo længere jeg ventede med at komme ud og søge.

For hvad hjælper troen på dig selv, hvis du ikke kommer til samtale?

Heldigvis kender jeg et princip, som (brugt rigtigt) kan eliminere enhver indvendig og få dig til at fremstå som den eneste kvalificerede på trods af, at du måske er meget ældre eller yngre end virksomhedens drømme-kandidat.

Og som om det ikke var nok.

Princippet kan bruges i alle andre situationer, hvor du skal overvinde indvendinger og øge din troværdighed med mange hundrede (hvis ikke tusinde) procent.

Så hvad er princippet?

Det er noget som falder helt naturligt for mig, men er ekstremt kontroversielt for andre. Jeg har fx mødt adskillige e-mailmarkedsførere, der havde et ganske anstrengt forhold til dette princip. Nogle mennesker ved slet ikke, hvad de skal gøre ved sig selv, når de stifter kendskab med det og vil hellere gå igennem ild og vand end risikere at skulle bruge princippet – også selvom de HADER, når andre ikke efterlever princippet.

Måske har du allerede gættet, at princippet er...

Ærlighed.

Og før du ånder lettet op.

Det er ikke nok, at du lader være med at lyve.

Du skal aktivt fortælle ubekvemme sandheder og gøre det på en helt bestemt måde.

Ellers virker det ikke efter hensigten.

Men hvis du gør det på den rigtige måde, kan jeg ...næsten... love dig, at du både kommer til samtale og bliver valgt til det næste job, du søger. Eller som leverandør til det næste produkt du sælger. Mine frygtløse email krigere lærte princippet i årets sidste månedsbrev, og netop det kan du få som bonus i januar, hvis du tilmelder dig ventelisten forneden nu OG inden fristen (som jeg ikke har givet dig endnu) melder dig ind i Fearless.

Indtil da kan du fornøje dig med fredagsslik.

Et ugentligt Facebook LIVE event.

Følg min side for at få notifikation.

Fredag klokken 19

Du kan selvfølgelig også få hver-dags-slik på linket nedenfor.


Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.