Historien om den søvnløse stikker

En gang for mange år siden...

Da din gudeløse vært for første gang blev skilt… der følte jeg en trang til at gøre et eller andet nyt og vildt. Man siger vist, at kvinder får ny frits, når de bliver skilt – og jeg købte da også en cap for potentielt at kunne skjule mit fremtidige hattehår.

Men det var ikke nok.

Jeg ville stikkes af en tatovør.

Og på det tidspunkt var der et lille studio i Middelfart, hvor jeg dvælede.

Det gik rundt og hed: Insomnia Tattoo

Efter nogen overvejelse fik jeg ejeren (Sue) til at tegne et lille nodetema over sangen My Beautiful Reward.

Det skulle jeg aldrig have gjort.

I hvert fald ikke at dømme efter, hvor smertefuldt det er at blive stukket med en tatovørnål på indersiden af højre biceps.

Anyway, under torturen fortalte Sue, at hun en gang blev kaldt Shotgun Sue, da hun boede i USA – så vidt jeg husker fordi hun godt kunne lidt at pløffe løs med med sådan en bøsse (på skydebaner, forstås). Hun fortalte også nogle lidt for spændende historier om en ven, der havde et bagagerum fyldt med våben og nogle gangstere, som truede med at kigge forbi – desværre var jeg endnu ikke trænet i at nedfælde historier, så den står lidt for sløret på min hukommelses opslagstavle til at fortælle historisk korrekt i disse spalter.

Men hurtigt fremad til cirka 10 år senere.

Der skulle jeg sælge et træningsapparat, som jeg ikke længere havde plads til.

Annoncen på DBA havde ikke rigtigt givet resultat, men en aften tikkede der en besked ind...

Har du stadig crosstrainer til salg?
Mvh. Sue

Jeg har ikke mødt mange danskere med det specielle fornavn, og kombineret med et forholdsvis sjældent dansk efternavn, følte jeg mig så sikker, at jeg for første gang nogensinde sendte en kvinde et billede af min nøgne...

Arm.

Hun kunne godt huske at have pint mig i sin tid.

Men jeg kunne også huske , hvilken musik vi havde hørt imens. Og flere af de historier, hun havde fortalt i timerne på tatovør-briksen, herunder historien om, hvorfor hendes studio hed »Insomnia Tattoo«.

Og hvad kan man lære af det?

Jo, dels er stikkere ikke altid onde af sind.

Faktisk er Sue et af de rareste mennesker, jeg har mødt.

Og dels er storytelling en ekstremt effektiv måde at markedsføre sig på. Selv 10 år efter, at hun havde lukket sit tattoo studio, kunne jeg huske historien om navnet på hendes studio, historien om hendes kælenavn – ting hun ikke en gang selv kunne huske at have fortalt mig.

Alt sammen på grund af storytelling.

Og DET bliver du meget bedre til, når du leger Fearless med undertegnede.

Hvis du vil med i januar, skal du snart slå til snart.

Min deadline er i morgen, tirsdag den 4. januar klokken søvnløs.

Så skriv det på din arm, men helst med slette-lak.

Du kan stadig nå at få en af de 3 sidste pladser.

(Lad dig ikke narre, mine kunder venter ofte til sidste øjeblik – og der er flere på ventelisten, end der er pladser.)

Du finder også link til mine daglige guldkorn nedenfor.

Morten Spindler