Hvorfor jeg er for ung til LinkedIn

En kvinde bedyrede for nylig, at hun forlader Danmark.

Og derfor følte hun angiveligt en stor trang til at skrive i et opslag »Det her er nok lidt provokerende«, og derefter berette om de 5 årsager til at hun pakker sit bedste tøj og daffer om til de varme lande. Jeg læste noget af det, men fandt hurtigt, at det hele faldt ind i min »kedsommeligheds-zone«, og derfor skrev jeg en kommentar på præcis 5 ord.

5 reasons I don't care.

Og tak skæbne, det fik kvinden op på dupperne.

Hendes svar var bedårende.

Hun lod mig nemlig vide (i et svar), at hun... ikke svarer... på den slags (hold nu fast):

Spydige og ubehagelige kommentarer.

Samtidig bedyrede hun – muligvis for sjov – at hun ikke håber, at hun møder mig på gaden (for så bliver jeg måske truende).

Jo.

Hvis du stoppede mig på gaden og annoncerede: Her er de 5 årsager til at jeg forlader landet, ville jeg sikkert vinke afværgende og sige:

Jeg er nok lidt ligeglad.

(Præcis 5 ord.)

Eller også ville jeg ikke, det kommer nok an på måden du sagde det på og mit humør på det tidspunkt. Men hvis du svarede med et »hvorfor er du spydig og ubehagelig?« ville folk nok klukke lidt overbærende med hende. Men en ung mand trådte heldigvis i karaktér og forsvarede hende med denne kommentar: »jeg tror godt at Morten kan se at han bare skulle have scrollet videre. Han virker ikke gammel nok til LinkedIn«.

Jeg elsker det, og svarede naturligvis:

= = =

Du har jo ret ;-)

Jeg er for ung til det her sted selvom jeg er 53, men det forhindrer mig ikke i at være så barnlig, at jeg har svært ved at se kejserens klæder når nogen bedyrer deres eget opslag “nok er provokerende” men så alligevel bliver voldsomt provokeret af, at man skriver at det er kedeligt.

Nu vil jeg sove på mysteriet om...

Hvorfor du og opslagets forfatter ikke bare scrollede forbi min kommentar.

= = =

Ironien skriver lidt sig selv her.

Når du er klar til at provokere (og det har jeg stor respekt for), så skal du også være klar til at tage imod de lussinger, det kan give, og hvis du er klar til at gå i fosterstilling, hvis nogen IKKE føler sig provokeret, men synes, at det er kedeligt, så er der lang vej hjem... Som i: Du har meget at lære om, hvordan du i stedet for at pjevse, kan udnytte de kommentarer du får – præcis som en udøver af kampsport udnytter modstanderens kraft til sin egen fordel.

En god ting vil jeg sige om opslaget.

Det sluttede med et call-to-action om at skrive sig på hendes mailliste.

Sådan.

Jeg har dog ikke gjort det, for emnet interesserer mig ikke en disse, men det er også lige fedt.

Moralen her er simpel.

Brug de effektive psykologiske triggers til din egen fordel, men lad være med at blive skræmt over at du får en reaktion.

De er et GODT tegn.

Anyway, en af årsagerne til at hun flytter til Portugal er den hårde tone i Danmark, og jeg kan i hvert fald (anekdotisk) sige, at min kære nabo, som er flyttet hertil netop fra Portugal aldrig har ytret et hårdt ord, de er lige så søde og milde som maj-blæsten er behagelig.

I månedsbrevet »Fearless« går jeg ofte dybt om psykologiske triggers, der – brugt rigtigt – kan skaffe alle de salg, dit provokerende hjerte kan ønske sig.

Hvis det er noget for dig, skal du tilmelde dig mine daglige emails nedenfor.

Morten Spindler