Sådan lever du lykkeligt til din dags ende

Om lidt afslører jeg en dybt personlig hemmelighed.

Jeg tager et powernap stort set hver eneste dag.

Nogle gange foregår det på et toiletsæde, siddende med begge hænder under hagen i 4-5 minutter indtil jeg snapper i søvn og vågner med et sæt fordi kroppen instinktivt ikke kan lide at falde. Andre gange smider jeg klunset og lægger mig under dynen.

Finurligt er det dog, at jeg ikke nødvendigvis sover bedre i sengen.

Det vigtigste er at jeg bliver bevidstløs, så kan det for så vidt være midt i en cafe eller liggende på et gulv.

Anyway, for at hjælpe med at falde hen, bruger jeg ofte en lydbog med en pinagtigt banal titel.

Den hedder »Happy«, og den er så afslappende, at jeg kun har hørt de første 5 minutter af skidtet i vågen tilstand.

Jeg falder nemlig i søvn indenfor de første 5-10 minutter.

Ofte meget hurtigere.

Iøvrigt bruger (ofte) jeg den samme lydbog, når jeg skal sove ved dagens ende, og jeg bilder mig ind, at den gør mig en lille smule mere lykkelig, for jeg smiler altid ved mig selv, når kvinden med den lidt mekaniske stemme siger:

= = =

»This audioprogram is presented by Audible-dot-com.

Audible.

Audio that speaks to you wherever you are«.

= = =

Så nu kender du en af hemmelighederne bag min produktivitet.

Jeg er ikke en maskine.

Jeg er bare god til at hvile når min hjerne har brug for det og fokusere, når livet kalder på det. Og jeg er god til det fordi jeg har øvet mig på det længe. Og her kommer noget endnu mere finurligt... Jeg kan ikke fortælle dig, hvor mange gange jeg har hørt folk kommentere min evne med ordene: »Jeg ville gerne powernappe, men det kan jeg bare ikke«. Og når jeg så spørger dem, om de har øvet sig, siger de... »Na-haaaj.«

Ganske underholdende ikke?

Som om man blev god til noget uden at øve sig.

I går skrev jeg min første email i lang tid, og den tog mig næsten en halv time at skrive – ganske enkelt fordi jeg er ude af træning. Det vil ikke ske igen, så fremover vil der (atter) komme en email hver eneste dag.

Og hvis du ikke tager andre lektioner med dig fra mine emails, så mærk dig mine ord:

At øve sig på at skrive, er den eneste måde at blive god.

Bare gå igang.

Lige nu.

Der er ikke nogen tricks eller nemme omveje.

Du skal bare skrive.

Det er et princip.

Du ved... sådan noget, der altid gælder og altid virker lige så sikkert som tyngdekraften.

Når det så er sagt.

Hvis du har brug for hjælp til taktik, strategi eller til at lære andre gode principper, som jeg har brugt til at sælge varer for millioner af kroner igennem 4 årtier, og det sidste årti næsten UDELUKKENDE med emails...

Så kan du lige nu købe min hjælp med 25% rabat.

Men vent.

Det bliver værre.

Jeg donerer nemlig også 25% af mit honorar til en forening, som støtter Ukraine, så ud over at gøre noget godt for din egen forretning, så gør du noget godt for et helt folk, der – når dagen er omme – har mere brug for lidt hjælp og lidt lykke end dig og mig tilsammen.

You're welcome.

KØB DIN SPARRING HER >
(Kun for læsere af mine daglige emails ⇣)


Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.