Blog

En ung læser (som ofte har skrevet til mig med venlige lovprisninger) skrev for nylig og fortalte, at han havde fået et job (oprigtigt til lykke her fra). I den forbindelse fortalte han, at han var fristet af at hyre mig til en omgang coaching via Skype, og nu ville han blot høre, hvordan vi kom videre herfra.

Mit svar?

»Køb en times coaching, så snakker vi om det. Du kan skære den over i to eller spise den på een gang, dit valg«, hvilket fik den gode læser til at trække i land og udbryde (nog…

I går fik jeg en mail fra en af de bedste mennesker, jeg nogensinde har kaldt ven (han hedder Jørgen, så behøver du ikke at spørge).

Her er de ord, han skrev:

= = =

Haha... Jeg noterede mig lige netop Seth's mail i dag – og tænkte... Ah... Den er fin... Den kan bruges i et senere afsnit.

Kram til dig!

J

= = =

Jørgen er altid meget mindful.

Og han er en trofast læser.

Men vigtigst af alt.

Han er hyper opmærksom på, hvad der foregår omkring ham og tænker altid på, hvordan lektioner han l…

At plagiere...

...er en sygt dårlig strategi, men til gengæld har jeg ikke noget problem med at citere store tænkere.

Jeg stjæler ikke deres content.

Men udbreder kendskabet til dem.

I dag sendte mester Godin en mail, hvor han taler om en $37.000 latte – det er naturligvis ikke prisen på en latte, men forskellen på saldoen på din konto i 2 forskellige scenarier.

1) Du trækker $4 om dagen til en latte på en kassekredit, efter 10 år har du en stor gæld.

2) Du sætter 4 dollars ind på en inves…

Jeg var 11 år.

Og jeg kunne cykle.

Det skal jeg lige nævne, at mine egne børn måske aldrig får lært, eller ihvertfald ikke på samme måde, som vi cyklede den aften, hvor Hårby Bio på vestfyn spillede Superman the Movie.

Da vi kørte hjem den aften i 1978.

Efter en storslået filmoplevelse, hvor man kun skulle knibe øjnene sammen en smule... Eller måske en masse, men ihvertfald... man kunne godt (med lidt fantasi) få det til at være realistisk, når superman fløj lidt skævt og håret blafrede unat…

Da jeg kom ind i køkkenet blev jeg mødt af et meget bestemt blik fra min søn Thor på 3 år.

»Far, vi leger altså zombie-ninjaer«.

Han og storebror på 14 var igang med en vigtig leg, og som Thor sagde:

»Så må du jo ikke irritere os«.

Jeg kiggede forbløffet på ham – jeg havde ikke sagt et ord, men var blot på vej hen for at slide lidt på quookeren og få produceret lidt black power (næsten-kaffe) til mit svælg og min bug.

»Øhøøøh, jeg mener da ikke at have irriteret jer«, sagde jeg med et skævt…

Jeg får ofte velmenende henvendelser fra folk, der gerne vil købe min tid.

= = =

»Morten kan jeg hyre dig til at coache mig om copywriting?«

»Hey Spindlerman, jeg vil gerne købe dig til at hjælpe med en kampagne.«

= = =

And the list goes on.

Det lykkes kun sjældent for den slags (iøvrigt rare mennesker) at trænge igennem mine forsvarsværker, for langt de fleste er, hvad jeg vil kalde useriøse... De ved ikke helt, hvad de vil have, hvad den slags hjælp koster og i særdeleshed... hvor meget …

Da bilen ved siden af mig begyndte at bakke, tænkte jeg på, at det da i grunden var første gang jeg så en Renault, der var 100% elbil – ihverfald den model – men en elbil var det, for den havde den der rolige bevægelse som en elbil, og så sagde den ikke en lyd. Jeg var ved at læsse lidt habenkuk i Golfens bagagerum fra dagens familietur til Plantorama i Vejle, hvor de har masser af guf for børnene, lige fra en live size dino til en ditto axalotl (som jeg iøvrigt stavede forkert i min sidste mail…

Hvordan staver man egentlig til akselot?

Mit spørgsmål fik min datter til at vende øjnene mod himlen og så svarede hun med »tsk«...

»Far, det staves: A-X-O-L-O-T«

Jeg vil næsten vædde med, at du (kære læser) ikke ved, hvad en axolot er for en fætter, men heldigvis har du far Morten, som venligt men bestemt kan belære dig om, at det er en (i vand) nulevende... reptil.

Og sådan en fyr vil min datter gerne have.

Hun er så opsat på at få den, at hun bruger alle midler.

Og det er ret effektfuld…

Lige omkring den forrige istid var der en dansk komiker, som hed Dirch Passer.

Dengang syntes folk, at han var sjov, og på mange måder holder hans humor stadig, selvom det ind imellem bliver liiiiige vel meget teatralsk til min smag.

Men pyt.

Han havde den her sketch, hvor han spiller en stor baby, der ikke helt har lært at tale endnu, og der snakker han om sin mor der drikker.

Min mor drikker...

...en fin ny sweater til mig.

Som jeg sagde.

Måske lidt bedaget og teatralsk.

Men alligevel.…

Hvorfor står vores hund udenfor og gør (råber på hundesprog) i adskillige minutter for at komme ind?

Den vil formentlig gerne have selskab.

Men det her er mærkeligt...

Når den kommer ind, så går den ofte direkte ind og skider i et hjørne, og så ser den lidt flovt op på sine mennesker som om det godt ved, at det sådan set ikke er plan A.

Why, oh why?

Vi roser den, når den gør det udenfor.

Vi siger fy-fy-skamme-skamme, når den gør det indenfor.

Vi giver den mad.

Vi klør den, når den vil ha…