E-mailmarketing

En gang for mange år siden...

Da din gudeløse vært for første gang blev skilt… der følte jeg en trang til at gøre et eller andet nyt og vildt. Man siger vist, at kvinder får ny frits, når de bliver skilt – og jeg købte da også en cap for potentielt at kunne skjule mit fremtidige hattehår.

Men det var ikke nok.

Jeg ville stikkes af en tatovør.

Og på det tidspunkt var der et lille studio i Middelfart, hvor jeg dvælede.

Det gik rundt og hed: Insomnia Tattoo

Efter nogen overvejelse fik jeg eje…

True story.

Men først lidt uhyggelig kontekst:

Kan du huske filmen The Shining med Jack Nicholson?

I filmen (der er baseret på Stephen Kings bog) spiller Nicholsen forfatteren Jack Torrance, der bliver kuk i kasketten og i stedet for at bruge måneders arbejde på at skrive en bog gentager han blot en underlig “kode” på sin skrivemaskine (All work and no play makes Jack a dull boy”).

Hans kone bliver pænt panikslagen da hun opdager stakkene med papir, hvor det samme blot er gentaget tusindevis…

Jeg er ikke nogen særligt god netflix-kunde.

Jeg nasser mig ind på min hustrus abonnement, og jeg låner meget sjældent mine øjenæbler til den tjeneste.

Med en undtagelse.

Når jeg er i fængsel.

Så kan jeg godt se et par film eller fem.

Og ja, jeg har også set en af deres mest populære film i tiden – nemlig katastrofefilmen »Don't look up«, og den er ret genial, fordi den maler et både tragisk og humoristisk billede af menneskeheden, som meget vel kan være på vej til at male sig selv op i et …

...morakker.

Nu, hvor jeg både har ferie og er sygemeldt – OG det er nytårsaften – så er det vel meget passende, at jeg sidder alene og arbejder imens familien hygger sig på sikker afstand i den anden ende af huset...

Sådan tænker en skruebrækker.

En morakker.

Og en bossens kæledække.

Ja, sådan en skid er jeg.

Men omvendt, hvis jeg lige må forsvare mig selv lidt, jeg sidder i et rum på størrelse med Mandelas celle på Robben Island – måske lidt større, men det er ikke pointen. Pointen er, a…

Jeg tror umiddelbart ikke at jeg har så frygteligt mange værdier til fælles med hende der Fru Støjberg. Ikke at jeg går ind for barnebrude – jeg er imod. Men Cowboys som tager loven i egen hånd hører nu engang til i Hollywood og ikke på Christiansborg.

Men der er en ting, hvor vi nu har en fælles forståelse.

Vi ved begge, hvad det vil sige at være idømt en ubetinget fængselsstraf.

Hun skal brumme 60 dage.

Og jeg selv er kommet (mindst) 7 dage i Corona Kashotten.

Så det.

Vi må dog ikke håbe…

Jeg skulle være blevet inden døre i det her våde sjask-vejr.

Hvorfor?

Fordi, enhver der har set Anders Matthesens mesterværk »Terkel i knibe«, ved jo at vådt træ frivier SARS.

Og nu har jeg fået skidtet – nærmere betegnet Covid-19.

Okay.

Sandheden er nok en anden, for den 24. december besøgte vi Tanjas mor på sygehuset i Frederikssund, og man skulle jo ellers tro, at man blev sund og rask i den by – men efterfølgende viste det sig, at moderen (ud over at være indlagt med nedsat lungefunktio…

Altså, nej.

Jeg har naturligvis ikke selv valgt at hedde Morten. Jeg er nemlig af den gamle skole, hvor navne kommer fra mine forældre, og jeg har ikke traumer over det. Mit kælenavn Spindlerman er også opfundet af en anden – nemlig Anna Bogdanovas mand Jacob Søndergaard, der iøvrigt har skrevet en af de fineste testimonials, jeg nogensinde har fået, her får du den i forkortet udgave:

= = =

»Det er en kyklopisk ære at kende dig.«

= = =

Den slags kan man næppe høre for meget, og specielt ikk…

Det udmatter mig mentalt...

(Så meget, at jeg er nødt til at kompensere ved at klukke en høj latter.)

Når jeg overværer debatter om ligegyldige petitesser og ind imellem direkte usande ting.

Og det sker ikke kun på Flake-book.

På email summit i Odense 2021 – en ellers seriøs konference om e-mailmarketing – overværede jeg på den måde 2 (såkaldte) eksperter drøfte om man overhøvedet bør sende emails uden billeder.

Jeg lyver ikke.

I deres verden var en »plain text email« blot en email, der ku…

Jeg har sagt det 100 gange.

I må ikke stille de kettlebells op på træningsbænken, for på et eller andet tidspunkt falder de ned og laver et stort hak i gulvet. Det er ikke måske, men kun et spørgsmål om hvornår.

Den sætning står prentet på mine børns nethinde.

For jeg siger det lige så tit som jeg siger »sluk lyset efter dig, når du har været på badeværelset«.

Ingen af delene har dog tilsyneladende nogen effekt.

Og i dag skete det så.

En kettlebell blev placeret på det bløde sæde på trænin…