I dag har jeg mødt min overmand, og det var ikke en mand, men en yogaklasse, hvor jeg (for første gang nogensinde, might I add), måtte stoppe helt efter 50 minutter, selvom holdet varede 90 minutter.
Jeg tager nederlaget som en mand, og lad mig iøvrigt stoppe dig her, før du overhovedet begynder på sangen om »pyt, det er da ikke et nederlag«… Jo, sku i hælvede er det da et nederlag, for når jeg er med i noget, er det for at vinde, ikke for at være med. Og her taler jeg ikke nødvendigvis o…