E-mailmarketing

En af de bedste hollywoodfilm, jeg nogensinde har set...

Er Troy fra 2011.

Hvis der er nogen hovedrolle i filmen, må det være Archilles. Også selvom mange af birollerne er tæt på at have lige så meget opmærksomhed, men om ikke andet, så fordi Brad Pitt spiller rollen så brilliant, at det overskygger alle de andre ellers store præstationer...

Og noget af det han har (og spiller eminent) i den rolle, er en helt særlig kvalitet.

En kvalitet, som løfter ham højt op over resten af pøbelen.

Den k…

Min russiske russisk-lærer på Odense Universitet kaldte det danske sprog for vokalernes sprog.

Og før du (fejlagtigt) tror, at jeg er højt uddannet, så tro om igen. Jeg har bare taget et par sæsoner med russisk om lørdagen på O’ense uni.

Jeg tror at hun hed Sonja, og hun sagde at »vokalernes sprog« (dansk) er et af de sværeste i verden at lære at tale.

Og det er måske ikke så svært at forstå, at dansk kan være svært at forstå (og tale)…

…når man tænker på…

...at et spørgsmål som ovenstående…

Jeg har ikke nemt til tårer.

Ihvertfald ikke de tårer, som nogen folk får over at spilde deres egen mælk eller over at slå skinnebenet på cykelstativet. Okay, det sidste var et dårligt eksempel, for jeg går slet ikke med cykel, men lad nu det ligge. Et bedre eksempel på tårer jeg aldrig græder, er når folk mister mig ved at afmelde sig mine emails... Det gør mig faktisk GLAD, ikke KED, når et menneske tager aktivt stilling til at ændre noget i deres liv, som alligevel ikke gjorde noget godt for…

Det kan tælles på een hånd, hvor mange gange Yours Unholy har været luggen ned af Tømmermænd.

I modsætning til 99% alle andre danskere (og sikkert svenskere med), så har jeg LÆRT af lektionen, der (som du sikkert godt ved) går sådan her:

= = =

Aaav, aldrig mere.

= = =

De mærker lektionen for fulde smæk, og få uger senere (hvis ikke dage) går du ud og gør præcis det samme, som gav dem ondt i håret i søndags... De kører spiritus ind hele natten imens de skråler og hujer om kap med andre i sam…

Jeg plejer gerne at sige…

»Rabat er noget du finder ved siden af vejen når du kører til Låsby«. Det sker dog også, at jeg giver rabat i min forretning, men jeg giver hellere bonusser og »mere-for-pengene«, for mine erfaringer viser, at dit commitment som kunde bliver større, når du betaler en stærk pris (det samme gælder for mig) – og rabat KAN underminere den effekt.

Men i dag er noget helt særligt.

Yours unholy har fødselsdag, og det er endda en helt særlig fødselsdag…

Jeg mener, hvor mang…

Jeg så en charme-reklamefilm fra en eller anden offentlig instans… I filmen slog ingen ringere end Linse Kessler et slag for en verden med mindre plastik, hvilket så var årsagen til, at der fremover vil være pant på mange flere typer plastikflasker.

Slutreplikken »Vi ses ved flaskeautomaten« blev afleveret frejdigt med et ansigtsudtryk, der så ud som om hun prøvede at smile igennem polyfillaen under den trætte men udspændte ansigtshud.

Hvad sker der lige for det?

Det er fint nok, at vi panter…

Og nu sidder jeg så der…

I Berlin, hvor de historiske vingesus ikke nødvendigvis har været nænsomme overfor ihvertfald den ene halvdel af befolkningnen… Jeg ved godt, at det er mange år siden nu, jeg var selv en ung mand på cirka halvdelen af min nuværende alder, da Bruce Springsteen den 19. juli 1989 stillede sig op foran (anslået) omring 300.000 østberlinere og tændte en gnist…

Nej vent.

Lad mig omformulere, imens jeg lige nu sidder og lytter til den originale optagelse, hvor Bruce sige på …

Jeg vågnede før de små.

Det er sådan et hyggeligt kælenavn jeg har til alle andre i familien, fordi... well, de er mindre end mig. Min store søn, som iøvrigt er på ferie med sin mor as-we-speak, er den første, der måske en dag forlader den kategori. Men så familien da, hvis du absolut skal gå op i detaljerne.

Tsk.

Jeg vågnede før familien, så.

Og der var det, at jeg filosoferede over hvor jeg får energien til noget, som de færreste gider.

Hver morgen før alle andre får puls, har jeg allered…

Da vores svenske laphund Tjalfe var en lille baby skete der altid noget meget forudsigeligt, når han fik et tyggeben som hans tænder kunne klare. Han med det samme gik hen og lagde sig for at tygge i det – medmindre vi havde formastet os til at købe et mærke, han ikke kunne lide. I så fald smed han det bare på gulvet, men det var sjældent.

Nu har det ændret sig…

Man kan se, at han bliver glad og tit lægger han sig hen på sin favorit ben-gnaver-plads i køkkenet, aka den bløde måtte ved døren ud…

Mangt en opmærksom lytter på min liste vil vide,  at jeg bruger Simplero til at sende mine mails.

De fleste ved nok også, at jeg er alt andet end religiøs i forhold til hvilket system jeg (eller andre) bruger.

Jeg har mine præferencer, men de er primært pragmatiske.

Jeg sælger med Simplero.

Ingen grund til at bruge noget andet.

Et af »problemerne« ved at bruge Simplero i denne tid, er at der sker så mange gennemgribende opdateringer (til det bedre), at der også opstår små blindgyder og småf…